Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 1ste mai - For opdragelse og undervisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
trængen i det matematiske lærestof, som bebandles i de nedre og
midtre klasser, dernede, hvor en gjennemført metode allermest paa
kræves. Hos os synes man i saa henseende at trøste sig med det
gamle ord: „docendo discimus"- I det hele taget falder en sammen
ligning med norske forholde neppe ud til disses fordel. Hvad nytter
alt vort arbeide for at „hæve fordringerne" eller forbedre undervisnings
planerne, saalænge læreren gaar til sit kald uden veiledning og uden
kjendskab til de simpleste pædagogiske krav? I matematik er vel for
holdet endnu værre end i de øvrige fag, da lærerens forhaandskjend
skab til den væsentligste og vigtigste del af sit lærestof (elementær
matematiken og den praktiske regning) som oftest indskrænker sig til
enkelte mere eller mindre heldige reminisencer fra skoledagene.
Jeg er vis paa, at den preusiske lærer ved sin videnskabelige, men
end mere ved sin pædagogiske fordannelse undgaar en hel del discipli
nære og didaktiske vanskeligheder, som størsteparten af norske lærere
bruger et halvt snes aar til seiv at lære sig af med.
En pædagogisk fordannelse synes ogsaa at kunne tjene som mod
vegt mod den fare, som en videregaaende specialistuddannelse fører
med sig, nemlig at lærernes videnskabelige interesse saa let vil for
dunkle den pædagogiske, saaledes at skolens fordringer i de forskjel
lige fag skrues op til en unaturlig høide.
Hvad der i høi grad maatte bidrage til, at stille den preusiske
lærer mere utvungen ligeoverfor klasser og ligeoverfor undervisningen
end tilfældet er med flertallet af norske lærere, det var hans forhold
til karaktergivningen. Eller rettere sagt: det aandsfortærende forhør
med udveining og udmaaling af daglige karakterer, som hjemme hos
os ofte indtager største delen af timen og mere end noget andet bidra
ger til at gjøre undervisningen tør og udstykket; det var man i de
preusiske skoler fri for. Eleverne fik i ord eller tal fjortendaglige vid
nesbyrd; men læreren havde altid ved undervisningen en notisebog og
blyant i haanden og kunde altsaa notere sig seiv karakterer for de
enkelte svar.
Til foranstaaende udtalelser om de preusiske matematiklærere bør
tilføies, at Berlinerskolerne vistnok har anledning til at vælge blandt
de dygtigste lærere, og endelig, at jeg af disse skoler kun har besøgt
nogle af de bedst renomerede.
Konversationsøvelser i fremmede sprog. Vilde det være heldigt
hertil at benytte billeder, altsaa at gaa frem paa samme maade som
ved anskuelsesundervisning ? Fräuleln Rommel-Lothringen (udgiver af
tysk „Lehrerinnen-Kalender“) besvarer ovenstaaende spørgsmaal saa-
140 Nylænde, iste mai 1890
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
