Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de mai - Det store oprør (M. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gammel lære og tillige praksis denne, at kvinder bør holdes i uviden
hed baade i den „uortografiske“ og i den om selve livets indhold og
det af flere grunde. For det første —ja det skal nævnes siden —
og dernæst fordi de taaler det ikke; mændene er som de er og kan
ikke eller vil ikke være anderledes, men det maa kvinderne holdes i
uvidenhed om for deres egen lykkes skyld, ialfald maa den enkelte
leve i den indbildning, at hendes lod er en undtagelse, ellers gaar hun
fra forstanden. Og det maatte være en Kong Midas med sin tunge
haand og sine skjulte æselsøren, som tvang hende ind i en slig ulykke.
En dansk præst har nylig skrevet en piece om kvindesagen*), hvor
han, efter en vidtløftig behandling af den ikke ukjendte lære med alle
dens konsekvenser om manden som hustruens hoved, ogsaa tilslut
kommer i tanker om, at der findes adskillige ugifte kvinder, som altsaa
ligervis som det kan hænde en slagtet høne, maa løbe om uden hoved.
Han erkjender, at stillingen har sine vanskeligheder, de opdrages med
sin „bestemmelse“ for øie, det er deres pligt at udvikle sig for den,
men — tilføier han noksaa skarpsindig naivt — de maa ikke stræbe
efter, ikke gjøre det allermindste for at naa denne sin bestemmelse.
Naturligvis har han adskillige gode raad at gi dem; de gaar ud paa,
hvorledes vedkommende i mangel af det bedste kan naa det næst
bedste, altsammen grænsende til „bestemmelsen“, f. eks. hospitals
tjeneste, styrelse af barneasyler o. 1. Naar man nu hadde mod til det,
saa kunde man. jo spørge, om det da ikke ogsaa er mandens bestem
melse at være ægtemand og fader? Hvorfor skal kvinderne alene
danne et proletariat, det som ikke har andet end sit alkom at gi sam
fundet? Strindberg, eller kanske en af hans aandsfæller har sagt, at
kvinderne altid maa bli de underlegne, fordi deres samlede intelligens
er mindre end mændenes. Meget muligt, det er ialfald kun den ene side
af sagen. For er forholdet det samme, naar der spørges om karakteren ?
Det turde dog hænde, at overvegten der, ialfald naar hensyn tas til det
naturlige anlæg, findes paa kvindesiden. Og hvad er det tiden lider
mest mangel paa, intelligens eller karakter? Man hehøver ikke at reise
langt eller granske dybt for at faa svar paa det spørsmaal. Men kvin
dernes karakter kan ikke, lige saa lidt som mændenes intelligens vilde
kunne det, udvikles til sin fulde høide, naar de altid skal vises tilbage
til det oprindelige naturstandpunkt, som det eneste, hvor de hører
hjemme, — og at mange da tilsidst endogsaa tvinges bort derfrå, kan
i grusom uretfærdighed godt sættes i klasse med vilde folkeslags barne
mord og udsættelse af gamle folk.
Kjære redaktør! Nu nærmer jeg mig til det, som jeg i överskrif
ten har kaldt det store oprør, og nu blir jeg saa ræd. For at faa mod
*) Se literaturanmeldelsen, forrige hefte.
Nylænde, 15de mai 1890. 147
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
