Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de mai - For opdragelse og undervisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forældre, at de for enhver pris vil have sine børn i de høiere skoler.
Hvor mange elever er der vel gjennemsnitlig i gymnasiet, der ifølge
begavelse og forud overveiet valg af livsgjerning virkelig tilhører denne
anstalt? Er det halvparten? I ethvert fald ikke mere, og hele den
anden halvpart maa være der, fordi det klinger saa smukt at kunne
sige: „Min Ernst, min Erml er nu i tertia, gaar til næste skoleaar
over i sekunda“ osv., og fordi borger- og folkeskoler i mange forældres
øine kun er til for plebsen. Det hjelper intet ligeoverfor dette foræl
drenes hovmod atter og atter at betone: Gymnasiet er til for dem,
der senere vil studere! Det maa være til for alle dem, der har raad
til at gjøre sine sønner til smaa pyntede modeherrer, om ogsaa deres
middelmaadige hjerner gaar tilgrunde, og deres livslykke ruineres.
For disse middelmaadige hoveder, hvis hjerner neppe strækker til for
folkeskolens pensum, men som faderens indbildskhed og moderens
forfængelighed dog tvinger ind i en høiere skole, for dem er der over
læsselse. Man faar bedrøvelige tossehoveder; men det gjør intet; de
kan jo ved given anledning med stolthed sige: „Auch ich bin in
Arkadien geboren“ d. e. jeg har været i gymnasiet!
Legemlig straf i skolen. Den bekjendte pædagog, professor dr.
H. R. Riiegg i Bern udtaler herom: Mod legemlig straf er der vel man
gengang bleven reist indvendinger; men opdragelsen vil dog neppe
ganske kunne undvære den. I barnets første leveaar, da det fortrinsvis
beherskes af sanselige indtryk, er den et velgjørende og nødvendigt
tugtemiddel. Men jo mere det aandelige liv vaagner i barnet, jo mere
kan den legemlige revselse erstattes ved andre straffemidler. I folke
skolen bør den derfor kun sjelden anvendes, i de høiere læreanstalter
aldrig. Hvor den benyttes, maa den fuldbyrdes med ro og maadehold,
dog altid saa, at den bliver følelig for barnet. Skolen bør indskrænke
sig til den enkleste art, hvorved man er sikret mod overdrivelse. Saa
ledes kan anbefales lette slag med en bøielig stok over den indre side
af den flade haand. Enhver anden legemlig straf bør folkeskolen
give afkald paa.
Dr. Uno Cygnäus har udtalt sig i samme retning. Han siger bl. a.:
Kun i yderste nødstilfælde bør legemlig straf anvendes, og den bør da
bestaa i slag med ris paa den flade haand. Men man maa her aldrig
glemme, at afstraffelsen altid bør fuldbyrdes i enrum og aldrig i noget
andet barns nærværelse.
Nylænde, 15de mai 1890. 157
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
