Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste juni - Faneindvielse (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faneindvielse.
Indvielsen af fyrstikarbeiderskernes fane gik for sig med stor fest
lighed i Kristiania arbeidersamfunds store sal fredag den 16de mai,
kl. 9 aften.
Efter at fru Vullum, fagforeningens formand, havde budt den tal
rige forsamling velkommen, traadte fru Ullmann (født Dunker), bilset
med stormende bifald, op paa talerstolen og indviede fanen med føl
gende ord:
„Arbeidersker! I har gaat en tung gang og stridt en haard strid,
før i naa’de hid, hvor I nu staar, omkring den fane, som herefter skal
føre jer frem henimod bedre vilkaar, lykkeligere tilstande. At arbei
derne skal naa dem er vort haab og fortrøstning til fremtiden.
Da vi sidst taltes ved, stod I arbeidsløse midt i vintertiden og med
lidet haab om at vinde det, I søgte 1 vandt det heller ikke. Men I
vandt noget, som I ikke søgte. I vandt et nyt syn paa livet, — flere
af jer har sagt mig det.
Den deltagelse, som I mødte fra flere kanter, viste jer, at der under
forskjellige vilkaar findes en lighed, og I forstod, at det er godt og
gavnligt, at mennesker slutter sig sammen om et fælles formaal, I for
stod sandheden af det ord:
,,først, naar alle sig forene,
naa’r hver enkelt frem“.
Derfor opretted I denne förening, hvis faneraab herefter skal være:
lighed! broderskab! ogsaa naar det gjælder kvinders ret!
Saa vil vi alle ønske föreningen held og fremgang under den fane,
som jeg har faat den ære at skulle afsløre, den første fane, som er
reist af en kvindelig fagforening i dette land“.
Efter talen fulgte haandklap samt fanfarer fra det tilstedeværende
orkester, mens fanen sænkedes foran talerstolen Fru Vullum traadte
derpaa frem og ytrede:
„Jeg vil begynde med at takke den gamle frue, som har gjort os
den glæde at indvie vør fane; thi intet kan vel være et bedre varsel,
eller et bedre eksempel, end at det er netop hende, den unge iblandt
164 Nylæncle, iste juni 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
