Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste juni - Literatur (h. h.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
læse i forlæggerens avertissement, godtgjort, at de ialfald fatter det suk,
der gaar gjennem al skabningen.
Overfor disse forstaaelsens lovtaler, som jeg desværre ikke kan
istemme, har jeg følt en trang til at meddele, hvorledes jeg ser
bogen an, seiv med fare for ea enstemmig banlysning fra Holger
Birch, ,,Aftenposten“, „Bratsbergs Amtstidende“ og alle de andre.
Jeg læste tilfældigvis bogen kort efter den var udkommet og lagde
den bort med den tanke, at den var rigtig noget for kritikernes hud
fletningssvøber, hvis de ellers tog nogen notis af den. Men —• til min
forbauselse ser jeg, at disse strenge herrer, om end med det sædvanlige
forbehold mod ,,enkelte mangler“, „en vis begynderfamlen“ osv., i det
store og hele taget yder bogen sin fulde anerkjendelse og hilser den
velkommen som en kraftig og rosværdig bekjæmpen af al tidens styghed.
Bogens helt, dr Holm, elsker og bliver gjenelsket af heltinden,
Thora Lund, men han er, før, han lærte hende at kjende, som det
synes mod sin vilje, blevet forlovet med hendes søster, et meget pro
saisk menneske, med hvem han ikke har en interesse tilfælles. Tiltrods
for sin kjærlighed til den ene søster holder han sit løfte til den anden
og ægter hende. Det er formodentlig denne heltegjerning, der i kritiken
betegnes som „en seir over lidenskabens magt“. „Gud vil, du skal
være stærk“, siger han om sig seiv, da han med hjertet fuldt af
bevidst og besväret kjærlighed til én kvinde gaar hen og ægter en
anden. Guds vilje har staaet som skilt for saa mangen ugjerning i
verden; saa mangen daarlig, taabelig handling har gaaet i Guds navn.
Og en anbringelse af Guds navn har ogsaa ofte gjort effekt. Det er
fuldstændig nok for enkelte, for ikke at sige mange mennesker, naar
Guds navn i en bog bruges mange gange smagfuldt grupperet mellem
smukke talemaader. Det er som kunde Guds navn ikke tages for
fengelig uden i banden og sværgen.
Der kan maaske indtræde saadanne tilfelder, at man ikke har ret
til at følge sit hjertes stemme, men det er, efter min förmening, visselig
ikke Guds vilje, men menneskenes egen skyld, naar de er kommet i
en saa fortvilet stilling. Thi kjærligheden blev menneskene af Gud
givet til lykke og gavn for den ganske slægt. En sand, dyb og inder
lig kjærlighed er ikke en lidenskab, som skal undertrykkes, den
og kun den skal binde to mennesker sammen til et, og aldrig fornegter
et menneske den eller binder sig uden den, uden at tage skade af det.
Heltinden, Thora Lund, hun er efter forfatterens mening i alle dele
saaledes, som sig en sand kvinde hør og bør, en fin, kvindelig aand,
der er dybt forfærdet over mandhaftige fruentimmer og anser dem for
skabningens hæsligste vrængebilleder. Hun faar efter faderens død sit
ophold i svogerens hus. En brav mand tilbyder hende sin haand, men
hun er altfor dydig til at ægte en mand, hun ikke elsker; hun fore-
Nylænde, iste juni 1890 169
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
