Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste juni - For opdragelse og undervisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
har fyldt 18 aar. Afgangsprøven ligesom optagelsesprøven afholdes
under ledelse og tilsyn af en eksamenskovimission, der bestaar af tre
medlemmer, som beskikkes af departementet for kirke- og undervis
ningsvæsenet for fem aar ad gangen. Mindst et af kommissionens
medlemmer skal være en i folkeskolen fast ansat lærer. Ethvert
seminariums lærerpersonale skal bestaa af bestyreren og mindst to
faste lærere. Som bestyrer ved seminarier med udelukkende kvindelige
elever og som faste lærere ved seminarierne kan ogsaa kvinder ansæt
tes. Ved seminarier med udelukkende kvindelige elever eller elever
af begge kjøn skal der være mindst en fast ansat lærerinde. Semi
narierne kan indrettes med og uden internater Det nærmeste tilsyn
med seminariet føres af folkeskolens overtilsyn (skoledirektøren). De
partementet for kirke- og undervisningsvæsenet danner overbestyrelsen
for samtlige offentlige seminarier. — I folkeskoleloven fastsættes to slags
lærerprøver: den lavere, der falder sammen med optagelsesprøven til
seminariet og — som nævnt — danner betingelsen for fast ansættelse
i smaaskolen paa landet, og den høiere, der danner betingelsen for fast
ansættelse i byskolen (smaaskolen og de høiere klasser) og i lands
skolens 2den afdeling. Den høiere lærerprøve danner i sin helbed
seminariets afgangsprave. Den praktiske del af denne prøve kan dog
aflægges særskilt indtil to aar, efterat den teoretiske del af prøven er
bestaaet. Den, der har bestaaet eksamen artium, kan kræve sig fri
taket for enkelte dele af lærerprøverne. Den, der fremlægger fyldest
gjørende vidnesbyrd for længere tids virksomhed som lærer ved offent
lig eller privat skole, kan af eksamenskommissionen fritages for den
praktiske del af lærerprøverne.
Om prøverne og fællesundervisning udtaler den kgl. skolelovkom
mission sig saaledes (indst. s. 14): For kommissionen staar det som en
selvfølge, at kravene og prøverne maa være de samme for lærere og
lærerinder, naar og da det er den samme livsgjerning, de forbereder
sig til at overtage med de samme pligter og de samme rettigheder. I
sammenhæng hermed fremstiller sig da som det naturlige og nærmest
liggende, at lærerdannelsen, som den er den samme, erhverves paa
samme maade af begge kjøn og irettelægges og sikres gjennem de
samme og fælles prøver baade for mænd og kvinder. Men dermed
er ogsaa fællesundervisning anvist og udpeget som det mest hensigts
svarende middel, der hertil frembyder sig og tages i anvendelse, saa
fremt derimod ikke kan anføres bestemte modgrunde, hentede fra
fysiologiske eller psykologiske eiendommeligheder, der skulde gjøre en
virkelig fællesundervisning prekær for nogen af parterne og derfor util
raadelig. I den kgl. proposition s. 24 heder det: Departementet nærer
ingen betænkeligheder ved, at mænd og kvinder undervises sammen.
Kirkekomiteen (indstillingen s. 12) er enig med departementet i, at der
Nylænde, iste juni 1890. 173
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
