Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 15de juni - Kvindestemmeretssagen i stortinget (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skjæbnesvanger sag, man her rører ved; vi giver biskop Heuch
storlig ret i, at den er saare farlig. Hans høiærværdighed havde
ogsaa besluttet sig til ikke at befatte sig med den; vi tror det var
et rigtigt instinkt af hans høiærværdighed, som dikterede ham
denne beslutning. Men hr. biskop Heuch lod sig „ drage ind“ i kvinde
emancipationen; det havde uden tvil været heldigere for hr. biskopen,
om han var forblevet inden sine forskandsninger. Hans høiærværdig
hed blev nemlig saa revet med af sine profetiske fremtidssyner, at han
nok forestillede sig, hans medrepræsentanter allerede var forvandlet til
neutra. Han maatte tro det, siden han mente, han kunde staa ustraffet
og udslynge saa infame fornærmelser mod kvinder.
Da biskopen kom tilbage fra sin henrykkelse, og da det befandtes,
at „talemaaderne“ endnu ikke havde „bortelimineret de fysiologiske og
psykologiske eiendommeligheder", pascor Hval omtaler, men at der
var mænd tilstede i Norges storting, fik hans høiærværdighed med det
samme, etter egen erklæring, sat sig „en syvfoldig laas for munden“.
Der er dem, som mener, en saadan laas burde være sat paa før föredra
gets slut Vi skal ikke udtale nogen mening om dette, men hvad vi
ved er, at alle de Arabiens salver, som hans høiærværdighed saa rige
lig lod udflyde, ikke vil kunne udslette det merke, som blev sat i
mænds og kvinders erindnng, da denne Kristi apostel aabnede sit
hjertes skatkammer for os og i dramatisk henførelse flygtede ved
tanken om sin mors stemme*)
Hr pastor Hval har ikke den samme umiddelbarhedens begavelse
som biskopen, saa her foregik udfoldelsen langsommere. Hr. pastoren
begyndfe med at beklage, at han blev betragtet som modstander
af kvindesagen, fordi han ikke vilde gaa med paa stemmeret og
’) «Nu vel, mine herrer, tænker paa dette, at det havde været eders moder, Som i
kraft af stemmeret og valgret havde deltaget her i stortinget igaar i debatten om
konsulaternes aflønning Tænker eder den ærværdige med sin stakkels fistelstemme
udbrede sig med al den iver og fanatisme, som let griber kvinden, om hvorvidt
det var rimeligt at beholde konsulaterne i Wien og Rom! Er jeg den eneste,
som vilde have flyet i rædsel fra salen, hvis man tænker sig sin moder i en saa
dan situation?*
Disse ord udtalte hr. Heuch, og saa læser hr. Hertzberg op Schopenhauer og
spør naivt, om man kan finde overensstemmelse mellem denne Torfatters og hr.
Heuchs udtalelser. Jo vi kan, hvis vi ikke er stokblinde! Schopenhauer bruger
dog maaske ikke sin mor som illustrerende eksempel, og saa var han en mere
konsekvent filosof end hr. Heuch, saa man slipper galanteriet mod kvinden. Hr.
Ullmann havde ret, det var den tysk schopenhauerske og den franske forlorne
galanteris aand, som talte ud af biskopens foredrag; men hvad hr. Ullmann glemte
at paapege, var sammenhængen med den norske sensualisme. Sammenlign ud
talelser af biskop Heuch med udtalelser af Arne Gaiborg og flere af denne
retnings mænd.
178 Nylænde, 15de juni 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
