Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 1ste juli - Indstilling fra Konstitutionskomiteen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mere tilspidset og skjærpet. Skal kvinderne udrustes til at varetage
sine interesser ligeoverfor manden og varetage disse specielt ved sin
deltagelse i det offentlige liv, kan det neppe være tvivlsomt, at de uden
mændenes medvirkning vil udsættes for at trykkes ned istedetfor at
kunne hævde sin stilling, og at kvindernes deltagelse i det offentlige
liv, seet fra dette synspunkt, langt fra er at anbefale. Komiteens flertal an
tager imidlertid, at ovennævnte forskjelsløse lighed mellem mand og kvinde
er kun en abstrakt teori, der i det høieste tinder sin støtte i enkelte spe
cielle undtagelser; der föreligger ikke nogen plausibel grund til at
benegte, at der mellem mand og kvinde existerer en oprindelig sat
forskjel, i psykologisk og fysiologisk henseende saa stor, at ingen
udvikling eller degeneration har formaaet at udviske den. Det synes
derfor paa forhaand urimeligt og ufornuftigt at ville bekjæmpe den af
naturen satte forskjel, der saa langt fra at være nogen mangel meget
mere maa forudsættes at have saa stor betydning for menneskelivet i
det hele og et saa stærkt krav paa at opretholdes eller endog udvikles,
at det modsatte ikke vil kunne ske, uden at samfundets organiske
udvikling derved lider skade. Den forskjel i evner og anlæg hvorom
her handles, medfører ikke under en normal udvikling noget modsæt
ningsforhold mellem mand og kvinde, men meget mere, at de ifølge
den arbejdets rette deling, som betinger al sund samfundsudvikling,
bør have hver sin bestemte side af samfundets store opgave at løse.
Kvindens stilling i samfundet er ikke mindre betydningsfuld end
mandens, om hun udfører den opdragende gjerning i hjemmet og
familien, hvortil hun naturligen er kaldet, medens han övertager det
tungere arbejde for familien og i samfundet, hvortil han ifølge sine
anlæg og kræfter nærmest er henvist.
Flertallet vil selvfølgelig ikke hermed negte ønskeligheden eller
nødvendigheden af, at samfundet aabner kvinden adgang til en opdra
gelse og udvikling, der bedst svarer til hendes naturlige evner og
udrustning, ligesom det maa ansees for høist ønskeligt under vore
sociale forhold, at der gives den ugifte kvinde adgang til saadan selv
stændig virksomhed, hvori hun med sine anlæg og evner kan virke til
sit eget og samfundets gavn, samt at der ydes den gifte kvinde en
betrygget stilling i samfundet. Forsaavidt anerkjender flertallet flere af
de bestræbelser, som særlig gaar ud paa at give kvinden en bedre
uddannelse. Men ved spørgsmaalet om, ved hvilke midler og paa
hvilken maade dette bedst kan ske, er det fornødent at tage den
kvinden af naturen anviste plads i samfundet under alvorlig overveielse.
Heller ikke skal man negte, at der er flere sociale spørgsmaal, 1. eks.
skole- og fattigvæsen, der frembyder sider for den kvindelige dygtighed
og medhjælp; men naar man vil drage kvinden ind i det politiske liv
som aktiv deltager, er man efter flertallets mening ifærd med at over-
Nylænde, iste juli 1890. 199
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
