Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 13. 1ste juli
- Indstilling fra Konstitutionskomiteen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skride grænsen for den rette fordeling mellem mand og kvinde af sam
fundsarbeidet; derved vilde kvinden utvivlsomt drages bort fra det kald
og den gjerning, hvortil hun naturligen er henvist Ligesaalidt som
man af den i vort land reiste bevægelse for indforelse af stemmeret for
kvinder er berettiget til at hævde ønskeligheden eller betimeligheden af
en saa gjennemgribende reform, ligesaalidt er man berettiget til herfor
som afgjørende bevis at anføre, at politisk stemmeret er tilstaaet kvinder
som en personlig ret paa nogle steder i Nordamerika og paa et enkelt
sted (øen Man) i Europa. I Østerrige er, som ovenfor bemærket,
kvindens stemmeret knyttet til de „store grundbesiddelser", og i Sverige
har kvinder ved kommunal stemmeret kun en middelbar indflydelse
ved valg af medlemmer til rigsdagens „Første kammer“, saa at disse
landes forholde ikke afgiver nogensomhelst analogi med de ved de
foreliggende grundlovsforslag tilsigtede reformer.
* *
*
Komiteens medlem Liljedahl stemmer for flertallets konklusion,
men kan ikke i det hele tiltræde dets præmisser.
Det er dette medlems opfatning, at en reform som denne endnu
ialfald er for lidet anerkjendt og paakrævet, samt at veien til stats
borgerlig stemmeret for kvinden i hvert fald bør gaa gjennem erhvervelse
af kommunal stemmeret, i hvilken henseende en begyndelse allerede er
gjort paa skolens omraade.
*
*
3 medlemmer (Bjering, Eiesland og Moursund) har en anden op
fatning baade af kvindesagen i almindelighed og af spørgsmaalet om
stemmeret for kvinder end flertallet og kommer ogsaa til et andet
resultat angaaende berettigelsen og betimeligheden af de foreliggende
grundlovsforslag.
Mindretallet maa i modsætning til flertallet, der i kvindesagen
kun ser en paa abstrakte teorier grundet bestræbelse, der „angivelig
gaar ud paa at skaffe kvinden en friere stilling i samfundet", hævde,
at den er en bevægelse, som er i pagt med den fremadskridende kultur
— en ligefrem følge af den hævdelse og udfoldelse af den individuelle
frihed, som udviklingen har ført med sig — og tilsigter en reform,
hvis gjennemførelse saavel for manden som for kvinden og altsaa for
hele samfundet maa tillægges den største betydning.
Kvindebevægelsen stammer, som af flertallet anført, fra Amerika.
Det var under kampen for negerslaveriets afskaffelse, at et større antal
amerikanske kvinder først blev sig sin egen ufrihed bevidst og fra 1840
af begyndte at slutte sig sammen i foreninger. Der holdtes i dette aar
i London en verdens-antislaverikongres, hvortil ogsaa indfandt sig 7
200 Nyifcnde, iste juli 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 21:39:11 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nylaende/1890/0206.html
