Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 1ste juli - Indstilling fra Konstitutionskomiteen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
delegerede amerikanske kvinder; men de blev efter en lang og heftig
diskussion udviste fra kongressen, hvilket saavel i England som
Amerika vakte en storm af uvilie og i begge lande gav stødet til det
organiserede kvindesagsarbeide. Det første større kvindesagsmøde
holdtes i staten New York 1848. Her blev i den resolution, som fat
tedes og underskreves af ca. 100 mænd og kvinder, ogsaa kravet om
stemmeret for kvinder opstillet.
Ligesom abolitionisterne i sin kamp mod slaveriet havde støttet
sig til den nordamerikanske uafhængighedserklæring og dens 13, 14
og 15 amendements, saaledes er dette notorisk ogsaa tilfældet med
den amerikanske kvindebevægelse.
Det ser derfor lidt underligt ud, naar flertallet sans phrase paastaan
at bevægelsen ifølge dens forkjæmperes fremstilling gaar ud fra den
bekjendte sætning: „Frihed, lighed, broderskab “
Det kan efter det anførte ialfald ikke gjælde Amerika, og naar
hensees til bevægelsens oprindelse og gang — det er i England, man
er naaet længst, og hvor endog den amerikanske kvindebevægelse har
sin dybe rod, medens Frankrig stedse har indtaget en meget lidet
fremskudt stilling til sagen — ånder mindretallet ikke at kunne antage,
at kvindesagen skulde kunne have nogen historisk sammenhæng med
den franske revolution — hvilket forméntlig er flertallets mening - og
maa derfor ogsaa betvivle, at der gives synderlig mange af sagens
forsvarere, som søger dens teoretiske begrundelse i den anførte sætning.
Mindretallet vil dog hermed ingenlunde tage afstand fra dem, som
muligens gjør det, da vi ingen betænkelighed nærer for enten i almin
delighed eller i hensyn paa kvindesagen at yde den bekjendte sætning
vor tilslutning. Men vi tror dog, de fleste med os kun gaar ud fra
den enkle uimodsigelige sandhed, som hidtil altfor lidet er trængt igjen
nem, at kvinden ligesaavel som manden er og bør ansees for — et
menneske — et selvstændigt tænkende og villende væsen med rettigheder
og pligter og personligt ansvar.
Men hvilket af de omtalte udgangspunkter man end vælger, maalet
blir det samme; men naar dette af flertallet angives som lighed — fuld
lighed — med manden, finder mindretallet denne betegnelse ikke
adækvat, for ikke at sige aldeles misvisende, og maa hævde, at det
rette ord er ligestilling eller ligeberettigelse, som, skjønt ikke ganske
ensbetydende, dog om hinanden benyttes til at betegne, hvad bevæ
gelsen tilstræber.
Spørges der nærmere, hvad dette er, kan mindretallet henholde sig
til flertallets angivelse af bevægelsens indhold, kun at det ser paa sagen
fra et ganske andet synspunkt. Thi medens flertallet som antydet
synes at ville føre bevægelsen tilbage til den franske revolution og i
dens hele tendens aabenbart i hovedsagen kun ser en uberettiget eller
Nylænde, iste juli 1890. 201
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
