Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 1ste juli - Indstilling fra Konstitutionskomiteen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et medlem vil til de to anførte føie en tredie sag, om hvilken han
vil have det samme udtalt, nemlig en betryggende ordn-ing af stærk
drikketrafiken.
Tør man saaledes med grund antage, at reformen vil komme til
umiddelbart at øve sin indflydelse paa samfundet vil den dog først og
fremst gavne kvinderne, og ved dem igjen samfundet: den vil frigjøre,
adle og opdrage dem, og det vil nok faa sin betydning ogsaa for den
opvoksende slægt og for hele samfundet.
Stemmeseddelen maa dog vel antages at blive et ligesaa mægtigt
vaaben i kvindens som i mandens haand, og da der jo er flere kvin
der endog end mænd, saa mener mindretallet, at flertallet kan spare
sig sin frygt for, at kvindens kaar skal forværres, hvis hun faar
stemmeret. Stemmeseddelen er dog unægtelig et vaaben, som den
svage kan haandtere ligesaavel som den stærke, og det har allerede
vist sig baade her og der, at kvinden baade kan og vil bruge det.
Hun vil derved virkelig opnaa, hvad der trods alle smukke talemaader,
delvise indrømmelser og forbedrlnger overalt hidtil er bleven nægtet
hende, nemlig helt ud at blive ligestillet med manden, og det ikke
alene i statsborgerlig, men ogsaa i social og sædelig henseende. og
dette vil selvfølgelig blive optaget i det hele samfunds bevidsthed og
øve sin velgjørende indflydelse paa samfundslivet, det offentlige som
det private.
At mindretallet ikke kan dele flertallets frygt for, at kvinden ved
saaledes at faa sit menneskeværd anerkjendt, skulde blive mindre skik
ket til at varetage sine pligter som hustru og moder, eller at hendes
deltagelse i det politiske liv skulde kunne bevirke nogen forrykkelse i
nogen af naturen sat orden og derpaa beroende arbeidets deling eller
noget tilspidset modsætningsforhold mellem mand og kvinde, er ind
lysende. Men mindretallet kan godt forstaa denne flertallets frygt; de
forudsætninger, det gaar ud fra, og det synspunkt, det ser sagen fra,
kan jo ikke føre til andet.
Flertallet har paa grund af det standpunkt, det indtager, ingen
anvendelse kunnet gjøre af den meddelte værdifulde historik.
I modsætning hertil maa mindretallet henvise til kvindesagens
historie som et vægtigt bevis for, at bevægelsen er af reformatorisk
art, og at man har al grund til at vente sig heldige resultater af refor
mens fulde gjennemførelse.
Idet man her ikke kan undlade at bemærke, at man i flertallets
meddelelser savner enhver oplysning om, hvilke følger de anførte ind
rømmelser ligeoverfor kvinden kan paavises at have havt, skal man til
nærmere begrundelse i hovedsagen blot pege paa det faktum, at overalt,
hvor kvindesagen har -faaet fodfæste, der skrider den stadig videre
frem; det ene skridt drager det andet efter sig, flere og flere baade
204 Nylænde, iste juli 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
