Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15de juli - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tilbage at gjøre. Det andet, som jeg har fæstet mig ved, er den ringe
betaling kvinderne faar for sit arbeide. Det er oplyst, at det simple
kvindelige arbeide betales med en halvpart, ja ned til og under en
trediedel af, hvad det mandlige arbeide koster, og det — vel at mærke
— arbeide, som kan udføres ligesaa försvarlig og godt ai kvinder som
af mænd. Saa er der en tredie ting, og det har for mig været det
alvorligste, den dobbelte moral, som vitterlig raader i det civiliserede
samfund, at man kræver mere af kvinder end af mænd, og det for
skrækkelige slaveri, mange kvinder som følge heraf har været og endnu
er nedsænket i. Jeg har da som menneskeven ikke kunnet andet end
hilse velkommen alle de bestræbelser, som gik i retning af at forbedre
kvindens kaar og skaffe hende en tryggere, en mere lovfæstet stilling
i samfundet. Og naar det hos os omsider ved kvindernes egne
bestræbelser er kommet dertil, at der er förelagt os forslag om at give
hende stemmeret, give hende adgang til at være med at vælge de folk,
som skal afgjøre hendes ligesaavel som mændenes sager her i national
församlingen, ja, give hende adgang endog til seiv at blive valgt, om
hun kan trænge sig frem til en saadan stilling, — saa kan jeg ikke
andet end give dette forslag mit bifald. Jeg vil sige lige ud, at var
jeg bare saa sikker i min sag hver gang jeg skulde afgive min stemme
her i nationalförsamlingen, som jeg vil være det ved at stemme for
forslag VII. A, saa var det ikke vanskeligt. Hvad forresten mindre
tallets indstilling angaar, saa vil jeg gjøre opmærksom paa, at den jo
refererer sig til flertallets, og vi har derfor maattet lægge hovedvægten
paa noget, som vi ellers ikke vilde have lagt saa stor vægt paa, nem
lig det hensigtsmæssige. Det er dette, som flertallet kalder det prin
cipielle; men det er jo ikke det principielle ved tingen. Det er hen
sigtsmæssighedshensyn, hvorvidt man kan haabe og tro, at det vil
være gavnligt for kvinden og gavnligt for samfundet, at hun faar
stemmeret. Jeg henviser til mindretallets udtalelser og vil ogsaatillade
mig til støtte for den opfatning, vi har søgt at gjøre gjældende, at
anføre-lidt af et par mænd, som for mig, og jeg tænker for en hel
del paa dette omraade gjælder for autoriteten Den ene udtalelse er af
Bjørnson, som, hvad mening man nu end har om ham, dog er en af
tidens seere, og en mand som ser dybt. Han siger: „Kvinden ved vor
side som god kammerat — med samme oplysning og samme ansvar
— er intet mindre end den civiliserede menneskehed én gang til —
nemlig en gang til saa rig paa ædle indskydelser, aandelig og sædelig
arbejdskraft. Strømme vil gaa ind i vort offentlige liv af hendes større
taalmod, finere virkelighedssands, uegennyttigere kjærlighed Samfundot
vil føles retfærdigere og gladere“. Dernæst vil jeg anføre en udtalelse
af Henry George. Han siger: „Kvinders ret til at stemme er ligesaa
indlysende som mænds ret og hviler paa samme fundament. Eftersom
Nylænde, 15de juli 1890. 215
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
