Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15de juli - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
løftigere derom; men det staar dog udtrykkelig nævnt i indstillingen,
at man ikke kan betragte den personlige ret, nemlig den politiske
stemmeret, som er givet kvinden paa enkelte steder i Nordamerika,
som noget afgjørende bevis for denne sags vigtighed og rigtighed; og
videre har komiteflertallet anført, hvad der er at sige om østerrige og
Sverige. Jeg skal tillade mig at give endel oplysninger om, hvorledes
forholdet er i Amerika med hensyn til stemmeretten. Kvinden fik po
litisk stemmeret først i territoriet Wyoming. Dette territorium er et
grændsedistrikt; det havde i 1870, altsaa omtrent paa den tid, da kvin
den fik stemmeret, et antal af 9118 indbyggere, det vil sige, omtrent
saa mange som eller lidt mindre end Ringsakers præstegjæld eller, om
man vil tage byerne Fredrikshald eller Fredriksstad. I forhold til de
nordamerikanske fristäter dannede dengang dette territorium, baade
hvad kultur, indbyggerantal og beskaffenhed angaar, en forsvindende
del af disse stater. Derhos er at mærke, at dette distrikt, ligesom de
øvrige grænsedistrikter, har flere mænd end kvinder, hvad der i almin
delighed i Europa ikke er tilfældet Saa har vi mormondistriktet Utah.
Der er det samme tilfældet. Der er 100 mænd paa et antal af93 kvin
der. Flvad Utah angaar, har man her tillands ikke noget synderlig
høit begreb om den kultur, som findes der, og jeg maa sige for mit
vedkommende — jeg tror ogsaa for mange andres vedkommende —
at det ikke er saa ganske plausibelt at opstille mormondistriktet som
et eksempel til efterfølgelse. Jeg tør ialfald ikke uden videre gaa med
derpaa. Der høres fra Amerika om den amerikanske kvinde, eman
ciperet, som hun er paa grund af bestræbelser, som i aarrækker har
havt en betydelig fremgang, noget forskjellige beretninger. Saaledes
roses fra den ene side alle de „fremskridt“, som er gjort, fra den anden
side nedlægges der en bestemt protest mod kvindeemancipationen og
dens følger. Allerede i 1884 blev dette stærkt og klart fremhævet un
der debatten om fællesundervisning. Jeg skal for ikke at udhale tiden
kun henvise til denne debat; forsaavidt det, som dengang oplystes, er
korrekt — og jeg betviler ikke det —, skal de amerikanske forhold
ikke i nogen henseende friste os til efterligning. Minoritetens ordfører
har nævnt England som det land, hvor kvindens rettigheder er bleven
rigt anerkjendt. Ja, det forholder sig vistnok saaledes. England har
havt sin fremragende talsmand, jeg kan gjerne sige kvindesagens dog
matiker, den mand, som har lagt det teoretiske, doktrinære grundlag
for al kvindebevægelse i Europa siden 1867, hvilket har gjort, at kvin
den der er naaet frem til at deltage i kommunale anliggender, baade
ved at stemme og være gjenstand for valg — jeg henviser forsaavidt
til komiteens indstilling. Men hvad der i England er foregaaet, betrag
tes ikke af Englænderne seiv som et ubetinget gode. Hvad kvindernes
politiske stemmeret angaar, synes bevægelsen vistnok at have gjoU
Nylænde, 15de juli 1890. 219
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
