Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15de juli - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i landet, og som indtager i social henseende aldeles den samme stilling
som en mand, der sidder paa en gaard, hvorfor skal man nægte dem
stemmeret? Hvad rimelighed er der i ligeoverfor bygdens som lige
overfor statens styr og stel at sige, at disse jordeiende kvinder skal
intet ord have med i laget? Dette har da flertallet heller ikke indladt
sig paa at besvare. Jeg springer ligedan som den ærede ordfører for
komiteen over rettighedsmænd i Finmarken, idet jeg dog vil sige, at
der kan vel ingen ting være i veien for, at kvinder ogsaa kunde gjøres
til rettighedsmænd; det vilde da f. eks. føre til, at de, som ansættes
som præster der oppe, faar flere indtægter, og det kan der ingen skade
være ved. Men enten de bliver eller ikke bliver rettighedsmænd, kan
det ikke bruges til nogensomhelst formel indvending ligeoverfor dette,
idet naar de ikke er rettighedsmænd, faar de heller ikke stemmeret paa
grundlag af at være rettighedsmænd. Og saa kommer jeg til det at
være kjøbstadsborger eller det at eie gaard og grund i en kjøbstad.
Hvorfor skal det forhold eksistere, at der ved siden af hinanden kan
bo to kjøbmænd; den ene kan f. eks. hede Vilhelm Hansen, og den
anden kan hede Vilhelmine Hansen; de handler med de selvsamme
ting, de kan staa i ligedan forretningsforhold, have ligedan forretnings
dygtighed, de kan tjene det samme, de kan ellers ogsaa have den
samme medborgerlige agtelse, og hvorfor skal saa kjøbmand Vilhelm
Hansen have stemmeret og kjøbmand Vilhelmine Hansen ikke have
stemmeret? Hvad er det ud af principielle grunde, hvad er det ud af
alle slags indbildte moralske og lignende krav, som skal gjøre, at den
ene skal have stemmeret mere end den anden? Er det virkelig for at
bevare gamle madame Vilhelmine Hansens kvindelige dyd og ærbar
hed, at hun ikke skal have denne ret ligeoverfor kjøbmand Vilhelm
Hansen? Det samme gjælder selvfølgelig dem, som er grundeiere.
Endelig kommer vi tilsidst til de kr. 500 eller kr. 800, og der aabner
sig for os et meget vidt felt. Der sidder paa selvsamme skole en
lærer og en lærerinde eller paa selvsamme kontor en mand og en
kvinde som kontorbetjent, paa samme telegrafkontor en telegrafist og
en telegrafistinde, paa samme postkontor en mandlig og en kvindelig
postbetjent, kort sagt, der vil rundt omkring i landet sidde kvinder,
kanske ikke med samme indtægt netop, af den grund, at hidtil har i
samfundet lønnen været bestemt udelukkende af rnænd til mændenes
fordel, men dog saaledes, at lærerinden, den kvindelige postbetjent osv.
har grundlaget for stemmeret, har disse kr 500 eller kr. 800, som
behøves.
.Redigeret af frk. Gina Kruy.
(Forts.)
Dagbladets Bogtrykkeri.
224 Nylænde, 15de juli lågo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
