Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 1ste august - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
elet offentlige livs skyld, — og forsømme alt, hvad der paaligger ham?
Hvorfor kommer man ikke med de argumenter? De fører aldeles det
samme sted hen som de samme argumenter ligeoverfor spørgsmaalet
om kvindens stemmeret — d. v. s. de fører til vandsbæk begge slags
argumenter. Det er dette, som er det simple, klare forhold i denne
sag, at paa grundlag af de nuværende stemmeretsbetingelser — for
ikke at gaa videre, men det samme kan anvendes med hensyn til
videre gaaende — spørger vi simpelthen: Hvorfor maa ikke de samme
vilkaar gjælde for kvinder som for mænd? Ja, saa svarer man: Jo,
det er det principielle, — akkurat det samme, som om man vilde sige
ligeoverfor mændene, at de maatte ikke have stemmeret af principielle
grunde. Det principielle skal da, efter hvad flertallet i komiteen for
tæller os, være, at kvindesagsbevægelsen, som munder ud i stemmeret
for kvinder, hviler paa en saadan overordentlig urimelig og urigtig
grund; den hviler paa en absurd, fra livet løsreVen teori om en for
udsat lighed mellem mand og kvinde. Ja, nu er det saa rart, at
kvindesagsbevægelsen hviler netop paa det modsatte. Den hviler netop
paa en forudsat og bestemt udpræget opfatning af, at kvinden har en
særskilt opgave i livet, en særskilt samfundsopgave, en særskilt virke
kreds, særskilte evner, som skal komme med. Det er ganske vist, at
kvindesagens forkjæmpere har erklæret fra Stuart Mills dage af og
nedover, at dette, som de herrer af kvindesagens bekjæmpere bestandig
har fremhævet om kvindens natur og om kvindens væsen, om kvindens
dit og om kvindens dat, det gjælder ikke, fordi man har aldeles ikke
nogen anledning til at se, hvorledes kvindernes natur vilde helt og fuldt
udvikle sig, naar de kom under de samme betingelser, hvorunder mæn
denes natur har faaet leilighed til at udvikle sig. Det er det rigtige,
og det holder vi fast ved; men paa den anden side, saa siger vi, at
allerede af det, som vi nu ser, af det, som vi ved, af det, som udvik
lingen har ført med sig, kan det klart og greit begribes, at der er en
betydelig forskjel mellem mænd og kvinder, og det er paa denne for
skjel, vi lægger den største hovedvægt, og derfrå vi tager det stær
keste argument for, at netop den kvindelige side af samfundet maa faa
lov til at komme ind i samfundets rettigheder for der at udføre sit
arbeide. Naar derfor flertallet fortæller os, at den formodede lighed
endogsaa gaar ud paa at ville udslette en oprindelig sat forskjel i
psykologisk og fysiologisk henseende, en forskjel, der er saa stor, at
ingen udvikling eller degeneration har formaaet at udviske den, saa
siger jeg: Det kan dog vel ikke være flertallets ramme alvor, at
kvindesagens forkjæmpere mener, at kvindesagen seiv i sin endelige
seir skulde kunne frembringe en fysiologisk lighed mellem mænd og
kvinder; vi faar dog vel ialfald holde os til det psykologiske; og hvad
nu det psykologiske angaar, saa er det, som jeg sagde, saalangtfra
Nylænde, iste august 1890. 227
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
