Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 1ste august - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maade, som de har ret til at øve den paa; thi den maade er den selv
samme, hvorpaa vi mænd øver indflydelse. Den eneste maade, hvor
paa man tilgavns kan øve indflydelse i sit fædreland, det er ved at
kjæmpe med stemmesedlens vaaben, det er ved at give sin mening
med i alle fædrelandets gjøremaal; der er det, det moderne samfund
taler om, at et menneske kan virke noget, og det nytter ikke længer
at henvise kvindens virksomhed til „det skjulte", ligesaa lidt som det
længer nytter at smøre kvinderne af med en smule festtale den 17de
mai eller sætte hende op paa et galleri, medens mændene sidder nede
og spiser steg og drikker champagne Og ligesaa sikkert som det er,
at man i den sidste menneskealder med kjæmpeskridt har vokset i
forstaaelsen af, at det gaar ikke an at stænge kvinderne ude paa disse
mere primitive maader, hvorpaa vore fædre stængte dem ude, saaledes
gaar den følelse med ubønhørlig magt fremover, at det gaar ikke an
at stænge dem ude fra det, som ikke bare er mandens ret, men som
er en menneskeret. Det er derfor ogsaa saa, at flertallets indstilling
vidner om, hvor svag i grunden deres position er, som nu kjæmper
mod kvindens stemmeret. Dersom et saadant forslag havde kommet
frem bare for 10 aar siden, saa skulde vi have seet et ganske ander
ledes kraftigt indlæg end det, som de herrer har leveret; da skulde vi
seet, at de havde begyndt med paradis og syndefaldet og ført frem
baade Peter og Paulus, og saa skulde vi have hørt, at det var saa
langt fra, at de vilde indrømme, som flertallet gjør, kvinderne al mulig
oplysning og kvinderne al mulig delagtigbed i det at kunne erhverve
sig stillinger i samfundet, at de vilde have præket Pauli ord for os i
en saadan grad, at vi nok skulde have faaet erfare, at kvinderne
maatte ikke have lov til at gaa udenfor den ganske snevre hjemmets
kreds Men bare ide sidste 10 —20 aar er dette forsvundet, og nu
staar flertallet seiv, de gode højremænd, som danner dette flertal, paa
grænsen til alle mulige indrømmelser af høieste slags, det vil sige, de
indrømmer lige fra begyndelsen af gjennem alle de mellemtrin, som nu
er gjennemskredne, netop til den grænse, som der her spørges om —
bare did, ganske vist ikke længer; men allerede dette, at hvad der er
blevet kjendsgjerninger, eller hvad der holder paa at blive kjendsgjer
ninger med hensyn til kvindernes frigjørelse og kvindernes ligeberet
tigelse i landet, at det bliver indrømmet med saadan beredvillighed fra
flertallets side, se det vidner om, at naar nogen tid er gaaet hen, bliver
de norske konservative akkurat ligesaa rimelige i den ting, som f. eks.
mange af de engelske konservative allerede er blevne, saaledes som
det jo er en bekjendt sag, at den engelske førsteminister lord Salisbury
er en bestemt tilhænger af kvindernes stemmeret. Det lærte han engang
i et valgfelttog, da der dannede sig en stærk konservativ ring af
kvinder, som vilde hjælpe ham, og som ogsaa for en stor del gjorde,
Nylænde, iste august 1S90. 229
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
