Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 1ste august - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lokaler, fælles vaskerier, fælles lokaler til forlystelse og underholdning.
Jeg har nævnt dette for at vise, hvad det er for tanker, som er i indre
organisk forbindelse med vore dages radikale bevægelse, som har reist
det stærlce krav om kvindens kommunale og politiske stemmeret. Man
indvender her og siger: men samfundet, det vedkommer dog i dybeste
forstand ogsaa kvinden, ogsaa hun har sine stærke interesser af, hvor
ledes samfundet arter sig, hun maa derfor ikke udelukkes fra ogsaa
der at varetage sine interesser Stuart Mill siger, at kvinden har krav
paa stemmeret i sit eget kjøns interesse; hvilken lovlig beskyttelse,
siger han, kan kvinderne vente, naar lovene gives af mændene, deres
herrer? Stemmeret og valgbarhed, siger man, det er jo almindelige
menneskerettigheder, hvorfor da udelukke kvinden fra, hvad der er
hendes ubestridelige ret? Men, hr. præsident, stemmeret kan ikke ind
registreres blandt de almindelige menneskerettigheder, saaledes som f.
eks sikkerhed for person eller .sikkerhed for eiendom eller ret til bor
gerlig og kristelig oplysning Jeg skal ikke indlade mig videre paa
denne side af sagen, den er ved en foregaaende leilighed vidtløftig om
handlet her i denne forsamling, jeg skal blot markere, at stemmeret
har samfundets tarv for øie, og i overdragelsen af denne rettighed er
samfundet bundet af hensynet til sin egen bestaaen og til sin egen
velfærd. Intet individ har derfor som saadant krav paa delagtighed i
det, man kalder for stemmeret, og saaledes heller ikke kvinden. Man
kan spørge: men samfundet da, kræver da ikke samfundet som saadant
denne stemmeret? Der er dog, siger man, kvinder, som ligesaa godt?
ja bedre end mangen mand har skjøn paa, indsigt i samfundets inter
esser; er dette saa, hvorfor da udelukke hende fra en befatning, som
hun ofte har en saa aabenbar udrustning for? Det vilde utvilsomt i
mange henseender være noksaa ønskeligt, at kvinden fik indflydelse
paa samfundets vigtigste spørgsmaal. Jeg skal nævne, at der gives de
interesser i samfundet, som f. eks. de moralske interesser, som utvil
somt vilde hævdes meget varmt og meget stærkt af kvinderne. Det
blev af den ærede repræsentant fra Bratsberg igaar nævnt, at han kan
ikke forstaa, at vi høiremænd har saameget imod dette, fordi efter hans
mening vikle kvinderne, dersom de fik stemmeret, tilføre høire en ganske
stor styrke. Nu ja, det kan gjerne være; men naar jeg nu alligevel
ikke er med paa at ønske dette, maa det vise min store upartiskhed i
dette spørgsmaal Sagen er nemlig den, at hvis man vil meddele
kvinden stemmeret, saa vil dette saa langt fra være i samfundets inter
esse, at det efter min bedste overbevisning vil være et stort tab og en
stor skade just for samfundet som saadant; thi her vil jeg pege paa
den store lov, som gaar igjennem det menneskelige samfund, den lov,
hvorpaa hele samfundet hviler, og det er loven om arbeidsfordelingen.
Er det saa, at de enkelte individer har sin særegne udrustning, sin
236 Nylænde, iste august 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
