Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
denne forskjel deri, at kvinden i visse henseender skulde være ringere
end manden; de taler, som om de antager, at vor mening er den, at
kvinden vistnok er et menneske, men dog egentlig kun et halvt
menneske; de antager, som det synes, at vi saa omtrent deler den
opfatning, der, om jeg mindes ret, har fundet sit udtryk i vore gamle
love derved, at en kvindes vidnesbyrd kun skulde tages for halvt godt
i forhold til en mands. Men dette være langt fra os at mene. Man
gjør os fuldstændig uret, naar man mener noget saadant. Vi agter
hende paa engang fuldt jevnbyrdig med manden og dog forskjellig Ira
ham, og som jeg snart skal vise, vi tillægger hende den høieste betyd
ning for det menneskelige samfundsliv. Ja vi siger, det menneskelige
samfundsliv kunde ikke tænkes at bestaa, dersom ikke kvinden med
hendes eiendommelige evner og begavelse var til. Det er her som med
forskjellen mellem mandens og kvindens legeme. Det vilde jo være
aldeles taabeligt, om nogen vilde falde paa at diskuttere om, hvilket
menneskelegeme der var det fuldkomneste, der mest udtrykte menne
skets idé, enten kvindens legeme eller mandens. De er jo hver paa
sin maade, men sandelig ogsaa hver paa sin maade lige fuldkomne.
Saaledes siger vi ogsaa om kvindens og mandens aand og sjæl : de er
lige fuldkomne og dog ligesaa forskjellige, som mandens legeme er fra
kvindens. Det er vort standpunkt. Og hvis man saa vil spørge os:
„Hvori sætter I da denne forskjel, denne sjælelige forskjel", nu ja, saa
kan jeg virkelig tildels svare med de ord, som minoriteten har skrevet
i sin indstilling, og som efter min mening er de bedste ord, som findes
i hele indstillingen, nemlig det, at hun ved „sin finere intuition, sin
stærkere medfølelse og sit større taalmod“ udmærker sig fremfor
manden. Jeg vil sige, idet jeg nærmere forklarer dette: kvinden har
en evne til at se det store i det smaa, til med takt at finde, hvad der
kan og hvad der ikke kan gjøres i ethvert givet øieblik, til med et
eneste greb at se ind i selve tingens kjærne; hun har en følelsernes
finhed og en stemningernes rigdom og en hengivenhedens evne, som
manden som saadan mangler. At der kan gives abnorme kvinder og
abnorme mænd, taler jeg selvfølgelig ikke om. Men idet vi tillægger
hende denne eiendommelighed, tillægger vi hende ogsaa en forret, som
er saa stor, at hvis hun seiv skjønner, hvad der ligger deri, hvis
hun ikke selv er forblindet af denne demokratiske, moderne tids eman
cipationslyst, vil hun indse, at de mænd, som tillægger hende denne
evne, skatter hende ganske anderledes end de mænd, som i høiden
vurderer hende saa høit som sig seiv. Vi tillægger hende nemlig og
hende alene evnen til at kunne skabe et hjem. Sandelig, naar vi til
lægger hende denne evne, forfordeler vi hende ikke; vi gjør hende ikke
uret; thi det er det største i denne verdeq, Det er ikke i det offent
lige, at menneskelivet ret faar udfolde sig efter sit indre værcl og
Nylænde, 15de august 1S90. 249
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
