Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af os, at vi skal frembringe Wilhelmine Hansen som stortingsmand.
Men selve ordet „offentlig“ ja hvor fint og ironisk sproget ofte er
der er ikke noget iveien for, at vi kan sige om alle os, at vi er
offentlige mænd ; men vi ved jo, at vilde vi bringe ordet offentlig i for
bindelse med en kvindes navn, vilde det være den største beskjæm
melse Drager man kvinden ind i offentligheden, drager man hende
ikke blot bort fra hjemmet, som man undergraver, men man drager
hende bort fra sig seiv, man hindrer hende fra at komme til sig selv.
Hun kan ikke gjøre mandens gjerning; just det, som er hendes stor
hed, just det, som er hendes særegne begavelse, det, hvormed Vorherre
har forsynet hende, for at hun skulde gjøre den grundlæggende sam
fundsgjerning, at bygge hjemmet just disse evner vil være hende
imod i det offentlige liv. Hendes følelseslivs styrke, hendes tilbøielighed
til sympatier og antipatier, hendes evne til at gjøre det smaa stort, selv
det, som er det største hos hende, hendes evne til at hengive sig helt
til en sag, vil skabe den mest fanatiske politiker i et øieblik af hende.
Hun vil mere hensynsløst end nogen mand forfægte sin sag, hun vil
storme fretnad paa den bane, som er hende anvist. Hvis man tænker
sig et samfund, styret af kvinder, vil det være et samfund, som be
væger sig uafladelig i de voldsomste søer. Hun kan ikke gjøre man
dens gjerning, men dersom hun vil ud i offentligheden, saa foragter
hun sin egen gjerning, saa vil hun ikke være kvinde. Hun kan ikke
gjøre mandens gjerning, og hun vil ikke gjøre kvindens gjerning, hvad
bliver hun da? Hun bliver et vanskabt misfoster, hun bliver et neu
trum, saaledes som det er syn for sagen for den, der vil have øine
til at se med. Men ve det samfund, som ikke længer bestaar af
maskuliner og femininer, men af maskuliner og neutra. Ja, dette er
ikke blot et tomt billede. Hr. Ullmann spottede igaar over det, at der
i pluralitetens indstilling var fremkommet en ytring om, at kvinde
emancipationen kunde forandre kvindens fysiologi. Men jeg vil minde
hr. Ullmann om, at i emancipationens forjættede land, Amerika, gives
der læger, som tor ramme alvor paastaar, at der, hvor kvinderne
gjennem et par slægtled har været emanciperede og gjort mandens
gjerning, der fremkommer der en steril kvindetype, som i mange hen
seender varierer fra den ordinære kvindetype. Jeg lader det staa ved
sit værd; men at der gives læger, som har sagt det, er sikkert, saa
hr. Ullmann skal ikke saa sikkert vise det væk. Saa sagde hr. Ull
mann, at det kunde ikke være saa farligt, om kvinderne fik stemmeret,
fordi det vilde blive saa faa, som blev valgt ind her i stortinget, han
nævnte bare 14 i dette øieblik. Jeg maa sige, at det er mig fuldstæn
digt ligegyldigt, om ingen blev valgt ind i stortinget paa 10 aar; det
er sandelig ikke det, det kommer an paa; men en saadan revolution,
som man her vil forberede i alle sociale forhold, vil, om dens virkninger
Nylæncte, 15de august 1890. 253
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
