Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
religiøse, men jeg siger, at skulde jeg betegne dem paa den maade,
som tiltalte min samvittighed og mit hjerte mest, saa maatte jeg sige,
at det er den dybeste religiøse følelse hos mig, som driver mig til at
votere for det forslag, som minoriteten har stillet, og for de foranstalt
ninger, som gaar i samme retning, til kvindernes frigjørelse. Hr. biskop
Heuch betegnede sit religiøse standpunkt i denne sag som den hellige
skrifts; i sin lære om kvindens forhold hævder denne, at kvinden skal
være undtaget fra offentligheden og livet i den. „Det er hende ikke
tilstedet at herske over manden, men kun at være i stilhed“. Ved
biskopens udtalelse er vi komne ind paa et kardinalpunkt, som tidt og
ofte har været fremholdt, og som har været for saa mange den sidste
tilflugt, naar de har villet søge at hindre udbredelsen af det, som med
livets styrke og med udviklingens evne har mere og mere banet sig
vei til sindene. Det er jo ikke den første gang i menneskeslægtens
historie, at naar der kommer stærke strømninger, som stiller krav, til
hvilke der slutter sig flere og flere, saa der mere og mere bliver en
stemning, en opinion for dem, et saa stærkt pres, at man ikke kan
modsætte sig dem paa anden maade, saa har modstanderne søgt det
sidste bolværk i de religiøse grunde. Hr. Heuch gik ikke nærmere ind
paa, hvad det var i den hellige skrifts lære, som slog fast, at kvinderne
maa ikke virke i offentligheden, men at de skal være i stilhed. Men
forsaavidt som han sigter til de tidt anførte og ofte fremdragne udtalel
ser fra de første kristne tiders mænd, som vi har skriftlige efterladen
skaber fra, saa vil jeg sige, at vi engang maa begynde ogsaa
her i landet at hævde, at ikke alt, som Paulus eller Petrus eller
nogen anden af de hellige skribenter har skrevet ud af sin følelse, sin
overbevisning, sin tids opfatning, er evig og gyldig sandhed. Det er
det ikke. Ikke alene vilde man, dersom man vilde slaa fast alle punk
ter f. eks. i Paulus’s ethik eller i alle henseender holde sig til Paulus’s
samfundsopfatning, støde paa uoverkommelige vanskeligheder baade
med hensyn til hovedbedækning og ikke hovedbedækning, offerkjød og
ikke offerkjød og mange saadanne ting, som ikke længere har nogen
somhelst betydning.
(Forts.).
Trykfeil Hefte nr. 15, side 239 7de linje fra oven staar: at mennesket er et
sent begreh i historie; skal være: at mennesket er et sexit begreb i historien.
Redigeret af frk. Grina Krog.
Dagbladets Bogtvykkeri.
256 Nyiænde, 15de august 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
