Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste september - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tage meget feil, om det ikke forholder sig saa, at de, som vil give
kvinden stemmeret, aldeles ikke bygger det paa dette. De bygger det
snarere paa det modsatte. Dersom kvinden skal kunne bringe noget
nyt ind i det politiske liv, noget, som er gavnligt for samfundet, saa
maa hun kunne gjøre det netop i kraft deraf, at hun ikke er lige med
manden i anlæg og evner, men at hun er anderledes og forskjellig fra
manden og derfor ser samfundslivet fra nye sider og nye synspunkter.
Jeg tilbageviser derfor den paastand i komiteindstillingen, at de, som
vil give kvinden politisk stemmeret, gjør det, fordi de anser hende for
lige med manden. Det ser jo næsten ud, som pluraliteten skulde mene,
at dersom kvinden var saa lig manden, at hun i det hele taget kunde
arbeide og optræde som manden, saa skulde hun faa politisk stemmeret,
men fordi hun ikke er det, saa skal hun ikke faa det, som om ikke
netop det var spørgsmaalet at faa elementer med nye synsmaader
og ny arbeidskraft. Ligedan vil jeg tilbagevise det, som staar her
i komiteens indstilling, at kvinden skal faa stemmeret for at optræde
og varetage sine interesser contra manden, i modsætning til manden.
At hun, naar hun faar politisk stemmeret, ogsaa vil søge at varetage
sine egne interesser, det er rimeligt; men det er ikke contra manden;
thi sagen er netop den, at mandens interesser fremmes bedst da, naar
ogsaa kvindens interesser fremmes paa den bedste maade, og om
vendt. Nei, netop fordi at kvinden med hensyn paa anlæg og evner
er forskjellig fra manden, mener jeg, at vi trænger hendes del
tagelse i det offentlige liv. Det har betydning for samfunds
livets udvikling. Det blev nævnt igaar og fremhævet, at kvinden var
en mere udpræget repræsentant for barmhjertighed. Jeg tror, at det
er tilfælde. Jeg kan føie til, at jeg tror ogsaa, at hun har en mere
stærkt udpræget sandhedsfølelse, følelse for det rette. Men der er visse
sider af det politiske liv, hvor jeg tror, at .det vilde være svært godt
at have kvindens ord med i laget. Hun er kanske ikke saa skarp
sindig som manden, hun er ikke saa juridisk anlagt, det kan være
paa mange punkter af det offentlige liv, at hun ikke vil eie den dyg
tighed som manden; men lad os tage arbeidet til exempel for kirken,
eller lad os tage arbeidet for skolen. Tror nogen, at vor kirke og vor
skole vilde lide ved, at kvinden kom ind i vort arbeide? Jeg tænker,
at det vilde være til stor fordel. Eller lad os tage lovgivningsarbeidet
paa det sædelige omraade. Tror man, at det skulde skade at have
kvinden med der? Eller lad os tage kvindens arbeide, hvor det gjælder
uægtefødte børns stilling i samfundet. Tror man, det skulde skade at
høre kvinden her? Jeg kunde regne op en hel del saadanne meget
vigtige ting i det politiske liv, hvor kvinden vilde kunne lægge et
overordentlig tungt lod i vægtskaalen. Det fremhæves atter og atter
med en saadan overordentlig stor styrke, at hvis kvinden kommer ind
264 Nylænde, iste septbr. 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
