Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste september - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
John Lund: Hr. statsraad Hertzberg udtalte kort og godt, at det
vilde være til skade for samfundet, om kvinden fik være med i det
offentlige liv, om kvinderne fik stemmeret. Efter hr. Hertzbergs lære,
saavidt jeg kan skjønne, er nemlig samfundet nærmest bare mændenes
samfund. Mændene tager den del af samfundsarbeidet, som de synes
passer for dem, og de overlader da videre til kvinderne, hvad de finder,
at disse skal faa lov til at tage del i; men om kvindernes egen villie
og deres eget ønske spørges der ikke. Saa fik vi høre, at der er liden
interesse hos kvinderne seiv for reformen. Men er det da alene disse
tusinder, som har henvendt sig nu til stortinget gjennem denne peti
tion, som der her kan være spørgsmaal om? Nei, jeg er vis paa, at
udover landet er der mange, som ikke har været med paa petitionen,
dels af forlegenhed, dels fordi de ikke turde eller ikke dristede sig til det.
Det er ganske vist saa, at det ikke er gaaet op for mange kvinder,
takket være formynderiet de lever under, de store fordele, som del
tagelsen i det offentlige liv vil medføre for dem. Men det ved vi
dog, at deres tal allerede er mange tusinde, som vilde ønske at faa
anledning til at dele ogsaa her mandens arbeide, og som har en inderlig
overbevisning om, at deres arbeide vil være til velsignelse baade for
dem —og for manden ikke mindst. Hr. biskop Heuch udtalte sig
i store lovord om kvindens mange dyder; men bevares! — det var
udelukkende indenfor hjemmets døre, hun var henvist til at virke. Jeg
meiner nu, at de store egenskaber, kvinden er udrustet med, hendes
større følelsesliv, hendes mere opofrende, taalmodige natur, hendes store
hengivenhed, hendes trofasthed mod ideer, hendes takt og hensyns
fuldhed, hendes fine intelligens osv. — alt dette vil bidrage til, at kvin
derne under lykkeligere, friere forhold end de, hvorunder de nu er
hensat til at virke, vil tage en ganske anden og virksom del i sam
fundsarbeidet end nu. Jeg tror, at dette vil kunne ske, uden at hun
derved paa nogen maade taber noget af sin lovpriste kvindelighed, og
jeg kan ikke forstaa, at emancipationstanken skal være saa forfærdelig
og saa fremmed, som jeg nu har hørt baade af hr. Hertzberg og hr.
Heuch. Naar man ser hen til andre lande, hvorledes emancipations
tanken der har udviklet sig til stort gavn og til ære for kvinderne, saa
vil man ikke kunne begribe denne tale. Jeg skal bare nævne to lande,
England og Amerika, hvis emanciperede kvinder nys nævntes som
afskrækkende exempel. Begge steder er kvinderne, som bekjendt, be
gyndt mere eller mindre at deltage i det offentlige liv. Men jeg vil
paastaa, at det er vanskeligt at finde kvinder her i landet, som med
hensyn til kvindelighed og fin takt, en smuk og værdig optræden i
samfundet i det hele taget, kan maale sig med eller ialfald overgaar
f. ex. Amerikas kvinder i de dannede cirkler. Man kan høre dem
tildels baade i forsamlinger og det selskabelige liv tage ordet og holde
Nyiænde, iste septbr. 1890. 269
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
