Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 15de september - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tages fat paa dette forhold, saa at det at være en offentlig kvinde, som
det nu kaldes, bliver en levning fra barbariet, bliver en saga blot, som
efterkom merne taler om med rædsel og forfærdelse, og saa at sprog
brugen retter sig efter selve tingen, og det at være en offentlig kvinde
bliver et ligesaa ærefuldt navn som det nu er at være en offentlig
mand; men det er dette, som de ærede herrer paa teologisk side ikke
forstaar. Ellers har jeg egentlig talt ikke nogen særlig anledning til
at gaa ind paa, hvad hr. biskop Heuch sagde. Det er bleven udtalt
her før, og jeg tænker, det kommer til at blive udtalt ogsaa siden, at
faa foredrag har gjort kvindesagen det gavn, som biskop Heuchs fore
drag. En ting vil jeg nævne, og det er, hvad han og hr. Hetzberg
talte om som noget, der var selvsagt, som enhver vidste, at kvindesags
bevægelsen stilede henimod at gjøre hjemmet overflødigt at opløse
ægteskabet var endogsaa fra hr Hertzbergs side fremme. Hr. Hertz
berg talte med stor forfærdelse om, hvad det skulde blive til, naar
man ikke længere havde hjemmets liv og hjemmets indflydelse, naar
der var bleven fællesskab i alle mulige ting lige til fælles vaskerier.
Jeg vil ialfald i længden forbeholde mig en særskilt anstalt med hen
syn til det; men at det at have fællesskab lige fra det allerinderste og
allerintimesté og fremover til de ydre forhold i livet skulde være, hvad
kvindesagen efterstræbte, det er et vidnesbyrd om, at de to herrer
teologer sammenblander ganske forskjellige og heterogene ting. Der
er retninger, som ser paa fællesskab i saadanne ting — baade det,
som det i og for sig kan være godt at have fællesskab i, og det som
alvorlige mennesker vil oprøres over — som ser paa dette som en
fremtid; men det har ikke det mindste med kvindebevægelsen at gjøre.
Det kan være, at disse mennesker tillige sympatiserer med kvinde
bevægelsen; men det kan dog ikke kvindebevægelsen gjøre noget for.
Hvad kvindebevægelsen vil er jo kun at komme til at øve sin ind
flydelse netop i modsat retning af det, som har været fremme hos de
to repræsentanter; thi naar hr. Heuch taler, som om det var en given
kjendsgjerning, at i det øieblik stemmeretten er gjennemført og kvinde
sagsbevægelsen har seiiet, er hjemmene derigjennem opløst, og han
saa fører høie taler om, at der, hvor hjemmene gaar tilgrunde, vil det
ske det samme som i det romerske keiserdømme, at hele staten gaar
tilgrunde, — naar hr. Heuch anfører dette, da spørger jeg: hvorledes
forholder det sig med hjemmene for øieblikket? Der er mange hjeny
hvor det er bra og velsignet; men jeg vil bede hr. biskop Heuch at
tænke paa ikke överklassens hjem alene, men paa underklassens; jeg
vil bede hr. biskop Heuch, som taler saa stærke ord om hustruens
og moderens betydning i hjemmet, at tænke paa de tusender og atter
tusender af hjem i verden, hvor hustruen maa gaa ud den tidligste
morgenstund og ikke kommer tilbage før sent paa kvælden, fordi hun
Nylænde, 15de septbr. 1890. 275
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
