Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 15de september - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eiesland: Jeg maa sige, at det er en besynderlig opfatning af
historiske kjendsgjerninger, den ærede ordfører lægger for dagen, en
opfatning, som jeg maa karakterisere som den rent mekaniske. Ien
saadan stor kulturbevægelse som kvindesagen kommer ikke begiven
hederne som ud af en sæk med en gang. Der er vel en begyndelse
og udvikling, som der er et bestemt endemaal. Naar hr. Hval i sit
sidste tilsvar talte om at slaa en streg over visse ting, vil jeg dertil
bemærke, at det er netop det, som vi retter en anke mod flertallet for,
at det vil slaa en streg over historien og udviklingen Vi ser den i
sammenhæng, og jeg maa sige for min part, jeg ser den nden frygt,
förvisset om, at den vil naa sit maal, forvisset om som kristen, at det
Guds ord, som jeg tror paa, vil være saltet og kraften i udviklingen og
bære den frem. Naar man nu igjen har berørt det religiøse eller teologiske,
kan jeg ikke lade være ganske at svare derpaa. Jeg mener, at vi præster
skulde være de første og ivrigste til at være med paa at fremme Irihed og
lighed og broderskab blandt menneskene, ikke paa revolutionær maade,
men ad den sunde, rolige udviklings vei, og det er netop det, vi vil, i
denne sag ogsaa. Lad saa være, at kristendommen, det erkjender jeg,
som selve naturen i ægteskabet indrømmer manden en principal stilling,
tilkjender ham en førsterang, — dermed er ikke givet, at enhver mand
og alle mænd skal herske over alle kvinder, ligesaalidt som det er givet
efter Guds ord, at militærdespotiet skal vedblive at have kristelig sank
tion til dagenes ende. Jeg tror, at kristendommen er reformativ, og
at Kristus i hovedsagen kun har givet dette store bud, at vi skal elske
hverandre. Kan vi bare tage det med os, tror jeg nok, at vi rolig
kan gaa vor gang. Og jeg frygter ikke for, at vi ogsaa kan tage det
med os i denne sag. Forøvrigt lod ordføreren mig slippe saa vel fra
mine bemærkninger, at jeg tror at kunne undlade at svare ham. Jeg
skal tiltøie, at jeg og alle, som staar paa samme side som jeg, ikke
kan have ansvaret for alt, hvad Stuart Mill har sagt, men det vilde
føre ud paa vidderne, om man skulde give sig til at diskuttere hans
og andres ståndpunkter. Mindretallet har fremstillet sit standpunkt, og
det er temmelig forskjellig! fra Stuart Mills. Ligeovcrfor hr. Heuch vil
jeg, til hvad der forøvrigt er sagt, alene henvise til den kjendsgjerning,
at der vel ikke gives, efter alt, hvad jeg har hørt og kunnet forstaa,
et land i verden, hvor hjemmet er saa respekteret og betydningsfuldt
som netop i det land, hvor kvindesagen har naaet længst, nemlig Eng
land, og hvad nu denne sags betydning i moralsk henseende kan have
at sige, saa er det en kjendsgjerning, at i England og Amerika er ial
fald den offentlige prostitution en ukjend! ting, den har aldrig faaet
fodfæste der. Man har forsøgt paa det, men kvinden har havt en saa
dan indflydelse, at det* aldrig har lykkedes, og med hensyn til kvindens
forbedrede kaar, om kvindesagen blev gjennemført, skal jeg endnu an-
284 Nylænde, 15de septbr. 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
