Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 15de september - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
føres ind i andre spor, kommer den til at føre til andre resultater. Jeg
kan saaledes ingenlunde være med paa, hvad hr. biskop Heuch ud
talte som det korte kontent af hans opfatning, at vi mænd er skabte
for det offentlige liv i modsætning til kvinderne, hvem han gav deres
rolle udelukkende i hjemmets kreds; kvinderne, sagde han, skaber
hjemmene. Der var en modsætning underforstaaet paa begge steder:
manden er skabt for det offentlige liv, kvinden altsaa ikke; kvinden
skabte hjemmet, manden ikke. Jeg er uenig i begge dele. Men jeg
skal komme tilbage til det siden. Jeg erkjender altsaa, at foruden
denne væsensforskjel, som vel stikker nærmest i gemyttet og tempera
mentet, i det inderste sjæleliv i det hele, er der mange andre forskjel
ligheder. Der er forskjelligheder i den aandelige habitus i almindelig
hed, i interesser og i tilbøieligheder. Men disse forskjelligheder, mener
jeg, er resultatet af opdragelse, og de er heller ikke af den art, at de
skulde udelukke adgangen til at slippe kvinden ind i det offentlige liv.
Jeg mener, at det er menneskenes bestemmelse gjennem udviklingen,
gjennem en saa alsidig udvikling som muligt at føres fremad til størst
mulig fuldkommenhed. Det er min opfatning af livets bestemmelse.
Derfor mener jeg, det er utilladeligt, dette, det er i principet urigtigt,
at den- ene, den herskende halvdel af menneskeslægten skal holde den
anden halvdel udenfor den mægtige paavirkning, som deltagelsen i det
myndige og ansvarlige samfundsarbeide giver til aandelig udvikling.
Jeg mener, dette er uret; de herskende har ikke lov til det. Hvor der
til er anledning, hvor omstændighederne ellers kan tillade det, bør det
høre op. Der bør aabnes adgang til, at paavirlcningen kan ske fra
alle sider ogsaa for den kvindelige halvdel af menneskeslægten, som
den nu sker for manden. Thi denne forskjel, denne ikke lidet iøine
faldende forskjel, som der er — den kan saa temmelig paatagelig, synes
jeg, forklares som netop resultaterne af den ensidige, ufuldkomne paa
virkning paa den ene halvdel, og den mere alsidige og fuldkomne paa
den anden. Saaledes er jeg i principet enig i fremskridtets sag her,
ligesom jeg i principet var enig, da der her var spørgsmaal om stemme
rettens udvidelse til en allemands stemmeret. Men medens jeg er det,
saa vil jeg ikke lægge skjul paa, at jeg ogsaa har havt og endnu har
i en vis udstrækning mine tvil om betimeligheden, om hensigtsmæssig
heden for samfundet i det hele i nu at skride til disse ting. Der före
ligger jo for os her forslag i forskjelligt omfang, forslag om alminde
lig stemmeret for mænd og kvinder med faa eller ingen begrænsninger
og forslag om stemmerettens udvidelse til de kvinder, der sidder inde
med de samme betingelser som de mænd, der nu er indrømmet
stemmeretten. Jeg vil faa lov til først at tale om mit forhold til det
første, om almindelig stemmeret for kvinder. Jeg mener her, som jeg
mente, da vi havde allemandsstemmeret fore, at det er vor pligt som
286 Nylænde, 15de septbr. 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
