Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 15de september - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
samfundets høieste tillidsmænd at tage hensyn ved disse fundamentale
spørgsmaals behandling ikke alene til dem, der begjærer förändringen,
dem der nu staar udenfor, men ligesaa meget eller vel saa meget til
det nuværende politiske samfund, til, hvorvidt de forandringer, som
forlanges, kan ansees skikkede til i øieblikket, for den nærmeste tid
at fremme den sunde udviklingsgang, som det er os en hovedpligt at
sørge for, den sunde udviklingsgang, som sker gjennem de smaa og
sikre, jevne skridt, af hvilke intet siden behøver at tages tilbage. Jeg
har derfor ogsaa villet se paa denne sag, ligesom jeg saa paa den
forrige, som den praktiske politiker, som den mand, der ved, at uret
færdighed og misbrug i verden ikke kan afskaffes med et slag, og at
det under de menneskelige forhold ikke engang er ønskeligt, at der
forsøges paa at afskaffe saadant med et slag Historien lærer os, at
saadanne forsøg altid har ført til bagslag, til reaktion. Det er nødven
digt her som ellers at gaa skridtvis frem, hvis man vil eie det, man
har vundet. Jeg har tillige bestræbt mig for at lade de personlige
følelser, som for ethvert humant menneske i denne sag maa gjøre sig
gjældende, saavidt muligt vige tilbage for de praktiske hensyn, for
spørgsmaalet om nytten for samfundet af den foreliggende sag, spørgs
maalet om betimeligheden og hensigtsmæssigheden af den foreslaaede
fjernelse af de hidtilværende grænser for den offentlige og ansvarlige
deltagelse i samfundsarbeidet. Uden at jeg altsaa kan dele den an
skuelse, der fra høires side her er gjort gjældende, at mændene i sam
fundslivet skal være de raadende, skal være herrerne i det offentlige
arbeide, og kvinderne udelukkende henvises til at virke i det stille, saa
mener jeg dog, at det langvarige forhold, hvorunder mændene har været
herrerne og kvinderne de udelukkede, det har medført virkninger i ret
ning af afvigende interesser, livsanskuelser og aandelig habitus, som
her — ialfald naar spørgsmaalet föreligger om at gaa til almindelig
stemmeret for kvinder ved siden af almindelig stemmeret for mænd —
maa tages i væsentlig betragtning. I virkeligheden har dette forhold
givet kvinderne i almindelighed en tilgift af egenskaber, som ikke til
hørte kvindenaturen oprindelig, men som dog nu er bleven en tilgift
hos kvinderne i almindelighed, og hvilke det er spørgsmaal om, hvor
vidt de ikke bør opvække betænkelighed, naar det forlanges i et frit.
selvstyret, fremadskridende samfund at slippe ind kvinderne i et afgjø
rende antal blandt de raadende i samfundet. Efter min mening er et
demokratisk samfunds moralske hjørnesten det, at saa mange individer
som muligt selvstændig og uegennyttig handier efter moden, selverhver
vet overbevisning under klart blik for udgangspunktet og følger og
med fuld følelse af de raadendes ansvar ligeoverfor nutid og fremtid.
Den store fare for et selvstyret samfund er, naar den altid forhaanden
værende procent af bevidste eller ubevidste redskaber for andre bliver
Nylæncle, 15de septbr. 1890. 287
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
