Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 1ste oktober - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
da alle benytter sig af denne adgang. Dette tal falder vistnok forskjel
ligt paa de forskjellige landsdele, og jeg antager, at det vil vise sig, at den
største procent vil falde her i hovedstaden. Jeg har hørt sige, at man
her skulde kunne paaregne, hvis alle benyttede sig af denne adgang,
15C/0 kvindelige stemmeberettigede; ligeoverfor hovedstadens 7000 er
dette et langt stærkere forhold, det erkjender jeg; men paa den anden
side er de 1500 nye stemmeberettigede her ikke af dem, som hos mig
har vakt frygt for, at antallet af uselvstændige stemmeberettigede skulde
forøges. De fleste af disse, en meget stor del ialfald af dem, som her
vil blive stemmeberettigede, er jo kvinder, som har en speciel kalds
uddannelse, kvinder, som længe har været med i en udvortes virksom
hed, mange af dem som lærerinder, telegrafistinder eller paa anden
maade, saa at de har havt den ydre livspaavirkning, som i ikke saa
liden mon har bidraget sit til at give manden det præg, som for tiden
gjør ham noget mere skikket for deltagelse i det offentlige liv end
kvinden. Jeg gaar ud fra, at af disse nye, kvindelige stemmeberettigede
vil den overveiende del være ligesaa selvstændige i sin opfatning og
kunne handle ligesaa meget paa egen haand og under følelsen af eget
ansvar som de stemmeberettigede mænd. Det, jeg frygter for — for
øgelsen af the voting cattle — vil, efter hvad jeg har faaet oplyst her,
for det heles vedkommende ikke være af den betydning, at jeg finder
nogen grund til derfor at holde paa min oprindelige tanke, at man
burde betænke sig noget, skaffe sig et overgangsled gjennem andre
forandringer, inden man gik til denne. Og i dette stykke maa jeg sige,
at jeg er bleven slaaet af det ræsonnement, som Stuart Mill fører netop
paa dette punkt, netop ligeoverfor en saadan betænkelighed. Først
nævner han et sted, hvor han afhandler den meget betydningsfulde
ting, som ogsaa har været fremme under debatten her, at kvinderne,
ialfald hustruerne og mødrene, hvis slægtninge deltager i det offentlige
liv, ikke der er uden indflydelse, idet de øver den gjennem sine slægt
ninge, at dermed forholder det sig visselig saa, at den indflydelse, som
kvinderne herigjennem kan øve paa det offentlige liv, ganske vist ikke
altid vil blive brugt til bedste for almene grundsætninger, men derimod
ofte til fordel for personlige interesser eller familiens verdslige forfæn
gelighed. Men, siger han seriere, „giv kvinden ret til at stemme, og
den politiske æresfølelse vil ogsaa paavirke hende“. Da vil det mis
brug af indflydelse, som nu uden ansvar og myndighed øves, gaa
over til en retmæssig og ansvarlig brug af retten. Han siger videre i
samme afsnit, at kvinden „kan kun ophøre at virke som en forstyr
rende kraft paa mandens politiske samvittighed, naar hun opmuntres
til seiv at danne sig en mening og til at vinde en forstandig opfattelse
af de grunde, der tillige med samvittigheden bør kunne betvinge de
personlige og familieinteressernes fristelser. Hendes indirekte virken
Nylænde, iste oktbr. 1890. 291
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
