Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 1ste oktober - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kan kun forhindres i at være politisk skadelig, naar den afløses af en
direkte". Deri tror jeg den store, ædle tænker har sagt en stor sand
hed, og naar denne prøve kan gjøres her hos os uden større omstøb
ning af det bestaaende, uden større forandringer og uden nogen resiko
for, at forstyrrelse skal indtræde, saa er jeg kommen til det resultat,
at man her ikke har andet at gjøre end at gaa ind paa dette. Her
under er jeg, som jeg tidligere har antydet, for en del hr. bisop Heuch
takskyldig for, at jeg har maattet arbeide igjennem disse ting paanyt
og tilslut har vundet bugt med mine tvil ligeoverfor de foreliggende
forslag. Jeg gjentager dette her for at vise, at det virkelig forholder
sig saa mangen gang, trods hvad man bører sige, at debatterne har
virkning paa sagernes udfald. Jeg tror ikke, jeg er alene om den
ting, at hr. Heuchs og hr. Hertzbergs foredrag har virket netop i mod
sat retning af den, som talerne har tilsigtet. Jeg nævnte paany biskop
Heuchs foredrag, ogsaa fordi der var et enkelt punkt der, som ikke
de andre herrer har imødegaaet, forekommer det mig, men som jeg
synes fortjener at sees lidt nærmere paa. Idet hr. biskopen havde ud
talt, at vi mænd er skabt for det offentlige liv, men kvinderne skabt
for hjemmene, sagde han i umiddelbar forbindelse dermed: „Man kan
ikke have sit hjerte paa to steder; man kan ikke samtidig bygge hjem
met i privat stilhed og opfylde sin pligt i fædrelandets .offentlige liv“.
Dette forekommer mig at være en meget haard tale. „Man kan ikke
have sit hjerte to steder; man kan ikke samtidig bygge hjemmet i
privat stilhed og opfylde sin pligt i fædrelandets offentlige liv“. Og
jeg, som har staaet i den tro, at skulde man rigtig faa opfyldt sin
pligt i fædrelandets offentlige liv, maatte man ogsaa have sit fæste i
et godt hjemliv. Jeg, som har havt den tro, at kjærligheden, som jo
her betegnes ved udttykket hjerte, er saa beskaffen, at den kan være
med baade her og der, at den er ikke med paa den ene side for der
ved at blive borte paa den anden. Jeg tror netop, at den, som har
hjertet med i sin gjerning i det offentlige liv, vil ogsaa som regel have
hjertet med i sit hjemliv. Han vil ikke staa saaledes, som man maatte
slutte af biskopens tale, at han er en gjæst i hjemmet, at hustruen ei
den eneste, af hvem hjemmets liv afhænger, at hun alene skal skabe
det, skabe den fred og harmoni, den lykke, uden hvilken man vil savne
kraften og styrken ogsaa i det offentlige liv. Til gjengjæld skal hun,
som har sin domæne der, efter biskopens mening, være udelukket fra
mandens virksomhed. For mig staar dette som en ægte gammeldags
og falsk tanke. Den staar for mig som en vignet, en underskrift under
et saadant hjemmebillede omtrent, som at far kommer hjem fra kon
toret træt og slidt, og saa sætter de den bedste lænestol frem for ham,
giver ham slaabrokken paa, finder frem hans varmede tøfler og stopper
hans pibe, og saa skal da tilværelsen i hjemmet bestaa i, at moderen
292 Nylænde, iste oktbr. 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
