Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 1ste oktober - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og børnene skal underholde ham, vifte om ham og tilbede ham paa
den ene eller den anden maade. Denne ensidige opfatning af forholdet
mellem mand og hustru ligeoverfor hjemmet og den udvortes gjerning
maa jeg sige, jeg havde ikke ventet mig af en mand som biskop
Heuch. Jeg tror, at skal et hjem blive, hvad digteren siger det er,
hvad Henrik Ibsen kalder det: „Et hjem er der, hvor deiligt rum for
fem er, om der blandt fiender end blev trangt for to. Et hjem er der,
hvor alle dine tanker kan vugge frit som barn paa faders fang, hvor
ei din røst paa hjertedøren banker, før svaret lyder i beslægtet sang“,
saa er nok ikke det et produkt bare af den enes arbeide og den
enes kjærlighed og omhu. Der maa nok begge til. Manden kan ikke
spare sig med det, at jeg har min virksomhed, mit stræv og arbeide
ude, saa skal nok min hustru sørge for det hjemlige for mig, naar
jeg kommer hjem. Jeg vil ogsaa minde br. Heuch om en anden digter,
hvorledes han skildrer en mand, som fører et stort og stærkt liv ude i
videnskab og kamp Han skildrer det med levende farver, og saa
siger han: „Men stille, han kjendte en erieste havn, familielivets för
söner, hvor lysmilde magter tog ham i favn — — — snart var han
midt i den viltreste leg — — —“. Der er noget i dette, tror jeg.
Det er ofte saa, at digterne er os vel saa gode fortolkere og veiledere
som de lærde i disse fag, og jeg tror, de har sagt det sande, naar de
fremstiller det saa, at hjemmefreden og hjemmelykken er produktet af
begges arbeide og begges bestræbelser. Det er harmonien mellem to
samarbeidere i livet, samarbeidere i det høieste som i det simple og
hverdagslige,’ det gjælder. Jeg havde ikke opholdt mig saa meget ved
dette, saafremt det ikke havde været paa basis af dette, at biskopen
gjorde adskillelsen og sagde: der er kvindens rige, der hører hun
hjemme, medens manden hører hjemme udenfor, og derfor kan han
ikke skaffe tilveie sin del til hjemmets liv. Jeg tror, dette er saa rent
falsk. Jeg tror, han baade kan og skal. Jeg tror, det er aldeles urig
tigt, naar man anser sig fritaget for at tage sin part i det hjemlige
ved siden af hustruen, og jeg tror paa den anden side, at det er lige
saa grundfalsk at sige, at kvinden taber sin evne til at være en af de
ledende, en af de skabende i hjemmet ved at deltage i det store liv
udenfor hjemmet. Det har været saa, men dette har stukket i en feil
agtig opfatning og i samfundsfordomme, det har ikke stukket i forhol
dene seiv, ikke været nødvendiggjort af dem. Biskopen nævnte en
anden ting som noget, der skulde vise modstykket til, hvad han
mente. Han nævnte det gamle kjendte med at stoppe strømper, med
at sy og lave mad. Jeg skal ikke opholde mig saa særdeles ved dette,
men det bragte mig dog til at tænke paa, at biskopen, som saa ofte
er tilfældet ved betragtningen af kvindesagen baade for og imod, hefter
sig kun ved, hvad der kan anvendes paa de bedre stilledes finere og
Nylænde, iste oktbr. 1890 293
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
