Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 1ste oktober - Forhandlinger i stortinget angaaende stemmeret for kvinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sagde jeg til ham. „Ja, pastor“,svaredé han „men jeg har jo ikke
noget hjem mere; det tog Lina med sig i graven; jeg har ikke noget
hjem mere“. Og saaledes som han sagde det, mener jeg det vil gaa,
hvis man her fik opvakt lidenskaben for deltagelse i det offentlige liv
hos disse kvinder. Sandelig, de styrer ikke det at være med paa alle
haande folkemøder og allehaande stemmeretskomiteer og al den slags
ting; de styrer ikke det at være med paa det og have sit hjerte i det
og paa samme tid have sit hjerte i det tarvelige hjem og dets gjerning;
det er meget værre, en større ødelæggelse for underklasserne end for
overklasserne, ialfald udvortes seet, skjønt kanske dybere seet ødelæg
gelsen bliver den samme; thi i begge tilfælde blir det hjemmets under
gang. Og her kommer jeg til, hvad statsraad Arctander sagde jeg
er statsraad Arctander meget taknemlig, fordi han sagde det. Det er
virkelig saa, jeg erkjender det, at saadan som mine ord faldt, kunde
det se ud, som om det var min mening, at manden i hjemmet kun
var den rent passive, den rent modtagende, fordi jeg saa mange gange
brtigte det udtryk, at kvinden var den, som skabte hjemmet. Noget
saadant har det selvfølgelig ikke været min mening at sige. Blandt
alle de mange andre evner, som kvinden har, netop i sit hjem, har hun
ogsaa den at hun gjør det let for manden at give sin hele aandelige
formue, og saa sandt der er den allerringeste to i manden, kan han
ikke blive i en passivitet, der tillader ham at tage uden at give. Han
faar saa meget, at han ogsaa faar lyst til at give alt, hvad han eier
af kjærlighed og dygtighed, af alt hvad han kan bringe med i aandelig
formue i alle ting; han faar lyst til det, fordi der er saa godt at være,
fordi hjemmet er det bedste sted for ham. Men at bringe det dertil, at
huset bliver det sted, hvor vi kjende, der er godf at være, det kan
alene kvinden, og det mente jeg med, at kvinden skaber hjemmet; det,
mener jeg, kan ingen mand frembringe. Vi kan tænke os, at to ven
ner flytter sammen og have fælles interesser og livsvaner, — men
sandelig om det bliver noget hjem hos dem alligevel. Men lad os
tænke os, at to gamle damer flytter sammen paa samme maade; hos
dem kan der blive hjemligt, de har evne til at skabe et hjem. Eller
er det bare mig, som har gjort den erfaring, at dersom man kommer
ind i en enkes hjem, og armoden da ikke griner en imøde, saa kan
man føle sig saa vel der; jeg havde nær sagt, man mærker ikke stort
til, at manden er borte, hvis man ikke har staaet i et nært forhold til
ham. Men kom til en enkemand i hans hus, hvis han ikke har faaet
nogen, som kan udfylde husmoderens plads ordentlig, og du skal faa
en følelse af, at du altid gaar og spørger, hvor er konen? — ja mån
gen en gang har du en følelse af, at der er lig i huset. Huset er der,
men hjemmet er ødelågt, da moderen gik bort. Det er i den forstand
jeg mener det, men jeg har naturligvis ikke ment, at et saadant hjem
298 Nylænde, iste okttbr. 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
