Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15de oktober - Anne Charlotte Edgren: Ur lifvet (anmeldt af M. S.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Imens tynger hans lediggang og hans slette humør, sammen med den
for hver dag mer nøgne fattigdom, paa hans familie, og især paa hans
stakkels hustru, som taalmodig og sagtmodig, endda hun venter et
barn til de mange, hun har, prøver at jevne ud for de andre midt i
sit eget trøstesløse slid og at opfylde hans endnu altid store fordringer.
For ham blir avisen kjøbt og lagt færdig, for ham skal der være ro
og stilhed, naar han kommer hjem fra sine hensigtsløse vandringer i
gaderne, for hans skyld, om han skulde ville sidde oppe sent om
aftenen, maa lampen ikke tændes om eftermiddagen, og datteren sidder
og svækker sine øjne ved at læse i halvmørke. Denne datter nærer
den mærkelige opfatning, at det ikke er nogen lykke at være gift. Vel
begavet, ihærdig og fremadstræbende vil hun arbejde for at komme i
en selvstændig stilling. Hun vil ikke slide sig op for andre som
moderen, og hun læser paa egen haand, læser energisk for at kunne
tage eksamen og blive istand til at sørge tor sig seiv. Og da vil hun
hjælpe sin moder og sine smaa sødskende. Idelig forstyrret, idelig
afbrudt, idelig nødt til at gaa fra sin læsning, fordi hun maa hjælpe til
med de smaa, idelig irriteret og chikaneret, — thi ingen forstaar hende
og føler med hende, ingen undtagen moderen — er ogsaa hun kommen
til at sætte alt sit haab til at faderen skal faa posten. Thi da, det
har han lovet hende, skal hun faa komme ind paa et eksamenskursus.
Lidenskabeligt, intenst, beder hun til Gud, at faderen maa faa posten.
Men ved et voldsomt udbrud af faderens irritable humør og den
rystelse det volder i hjemmet, kommer hun til at føle, hvormeget hun
hænger ved sine og til at føle samvittighed, føle sig skamfuld over
kim at gaa og tænke paa sig seiv, ønske for sig seiv. Samtidig faar
hun høre, at der foruden faderen er 30 ansøgere til posten, og hun,
bredere, større anlagt som hun er, bliver greben af den erkjendelse,
at man kan intet ønske uden at skade andres ønsker — og vi føler, at
hun beder ikke mere.
Man maa læse fortællingen seiv. Detaljernes energi og virkelig
hed gjør, at man lever med i dette hjem, i alle dets forsagelser og
smaa bitterheder, som paa engang adles og gjøres føleligere ved den
understrøm af stærke følelser og aandelige behov, som bevæger sjælene
i dette lille hverdagsdrama.
I parallelfortællingen, i det andet hjem, er det den vordende sviger
son, som er ansøgeren. Han faar stikpiller af sin svigerfader, fordi
han ikke hidtil har magtet at bryde sig en vei, og han og hans
fæstemø har „tynt ut sig“ i en lang og pinlig forlovelse. Hun har det
talent at sige den „olämpligaste“ ting paa den „olämpligaste“ tid og
at gjøre ham lei af sig. Hun er øm, hengiven, snever, selvisk, uden
sans for det almene — man maa le, man maa harmes, man maa
røres over hende — hun har kun tanke for sig og sit forhold, og hun
Nylænde, 15de oktbr. 1890. 311
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
