Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 15de november - Et talerør (M. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et talerør.
I september- og oktoberheftet af „Samtiden“ d. a. findes en række
artikler, hentet fra et tysk tidsskrift, af en fru L. Marholm, som det
lader til skal være en literær betydelighed i Tyskland. Artiklerne burde
„Nylænde“s læsere gjøre sig bekjendt med. En orienterende oversigt
over kvindesagens stilling i de skandinaviske lande siges det at
skulle være, tilligemed en fremstilling al Noratypen og Svavatypen.
Oversigten er tat i et slags fugleperspektiv, derfor ser ogsaa forf. mange
forhold som hørende sammen, der i virkeligheden er vidt fjernet.
Mange af forf.s domme kan forklares paa den maade, men man mær
ker ogsaa snart, at synsmaaden i sin grund er forud bestemt.
Det første man hefter opmærksomheden ved, er forfatterinden seiv.
Man undres over hvor god besked hun ved, hun, den fremmede tyske
dame, og man tviler om at det ogsaa er en dame, man har for sig.
Hun er nemlig saa altfor flink. Hun samler sande træk, virkelige fakta,
omkalfatrer dem i en snup og slynger idéen ud i det blaa som en glim
rende blære, og det hele ser saa overlegent og selvsagt ud, som om
det kom fra selve den mandlige intelligens. Vore kvinder kan være
stive og tunge og dumme med, Gud hjælpe os; de kan være som
kjærringen mod strømmen, erklære, at „gælne er de, og gælne vil de
være“, men de er altid oprigtigere eller gjennemskueligere, seiv naar
de farer med uvittighed. Men de tyske damer er vel bedre oplærte og
mere foret med idéer.
Om de skandinaviske forfatterinder siges der: „De er næstcn gode
forfattere, d. v. s. de er yndlinger hos den store dannelseshob, de er
blomsterkronen, som det skandinaviske borgerskab har drevet frem, og
hvori dette med velbehag kjender sig seiv igjen“. Mon Camilla Collett,
mon Amalie Skram eller Anne Ch Leffler og Erna Juel Hansen har
4de Aarg. No 22.
Kristiania den 15de november 1890.
TIDSSKRIFT, UDG. AF NORSK KVINDESAGSFORENING
RYLÆKDE.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
