Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 15de november - Et talerør (M. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvad det vil sige, at kvinderne blev et hele, tilstaar jeg, at jeg
ikke skjønner, naar det ikke er det samme som at individualisere sig,
saa hver enkelt er et helt, et individ for sig. Heller ikke ved jeg
noget om det asketiske ideal. Her er jo ikke tale hverken om coeli
batsløfter eller nonneklostre. Men her er spørsmaal om mennesket er
skikket for civilisation eller ei; er det det, hun mener? Hun har ingen
tro paa denne skikkethed lader det til, naar hun siger nærmest om de
svenske damer: ~Disse damer, især de ugifte blænkere, holder skarpt
øie med mandens moralske værd, og de er uden barmhjertighed med
hans desværre endnu ikke ganske udryddede polygamiske tilbøielig
heder. De fordrer med Bjørnson mandlig jomfruelighed før, og mono
gami under dødsstraf i ægteskabet“.
Det er de unge uerfarne kvinder, som i en opbrusning, hvis grund
var aldeles berettiget eller ialfald let forstaaelig, mente, de kunde ved
at indgaa et forbund bringe livet ind i andre gjænger, spotten her
nærmest skal gaa ud over. Den raa behandling de mødte, fortjente
de vist ikke, men det var vel ikke bedre at vente. Men at andre kvin
der kan omtale et forhold, der skjuler over saa megen smerte, skam
og bitre skuffelser, paa en letfærdig maade, det gir en noget at tænke
paa, man spør: i hvilken sjelekg rapport kan de staa til mænd? Med
al den „kvindelige“ kredensen for dem, skulde det synes som om mæn
dene seiv ikke kunde opfatte dem anderledes end som en prøve, him
len sender os, paa en ny menneskeslægt, teologernes tredie kjøn.
Fru M. tror ikke paa „de objektive anskuelser", hun mener, de
findes ikke andre steder end i vedkommendes hode og i boghylden.
Det er forresten udmærket godt sagt. Men foruden bøgerne kan hodet
være opfyldt af en i tiden mer end almindelig høirøstet stemme, og
denne kan let gi sit udtryk til det, der kommer fra en saa idéfyldt
hjerne som fru Marholms. Det tør være herfrå den skriver sig denne
gjennemgaaende uvilje mod kvindebevægelsen, ja foragt — ikke saa
lidt blandet med selvbehag — for selve kvindenaturen, ligesom mod
alt det, som gaar eller vil gaa i demokratisk retning, og ligesaa den
spottende ironiske tone, som gaar gjennem artiklerne.
Vi har faat den dom af fru Marholm, at vi er bornerte. I dette
øieblik føler jeg, hvor sand den dom er, da jeg seiv staar i begreb
med at la en idé flyve tilveirs, jeg føler hvor begrænset min horisont
er, og jeg kan tænke mig, at det er i det høieste med „luftrødder“,
afledet, den staar i forbindelse med virkeligheden. Det ser nemlig ud
for mig, som om Tyskland i øieblikket er det eneste civiliserte land i
Europa, som mangler den levende drivkraft, som ellers virker gjennem
alle land, bryder modstanden før den værger sig, fylder luften og suges
ind med den, gjør sig til sjelenes inderste livsprincip, vækker og fri
gjør virkelysten og handlekraften; den drivkraft som vil virkeliggjøre
340 Nylænde, 15de novbr. 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
