Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 15de november - For opdragelse og undervisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ved de høiere skoler opnaa noget derved. Vi har imidlertid ved vor
indbydelse taget sigte paa den hele lærerindestand og gjør navnlig reg
ning paa livlig deltagelse fra vore kolleger ved folkeskolen. Mellem os
og dem findes nemlig ikke den skranke, der saa ofte skiller den
akademisk dannede lærer fra folkeskolelæreren. Vi modtager fra først
at en fordannelse, der i sine hovedtræk er temmelig ensartet; ikke vor
uddannelse, men ydre tilfældigheder bestemmer som oftest vort virke
felt. Saaledes har f eks. en høit begavet lærerinde, der med det bedste
resultat førte eleverne i det af mig bestyrede lærerindeseminar frem til
eksamen i fransk grammatik og literatur, nu i flere aar været klasse
forstander i en elementærklasse i en Breslauer-folkeskole. Jeg beklager
det ikke, meget meie glæder jeg mig af ganske hjerte over den vel
gjørende indflydelse, som fint dannede, energiske kvinder udøver paa
folkeskolens børn. Men disse forhold gjør selvfølgelig, at alle fremad
stræbende lærerinder føler sig som et, uanseet inden hvilken kreds de
arbeider. Og vi anser det for en betydningsfuld opgave at bringe
denne solidaritetsfølelse til altid klarere bevidsthed, hvad vi ved ikke
vil falde ganske let. Lærerinderne er kaldede til bevidst at føle sig
som medlemmer af en stand, og som saadanne at erobre den kvinde
lige arbeidskraft det arbeidsomraade. der tilkommer den. Men derfor
maa vi lære hinanden at kjende og søge at vinde en rigtig maalestok
for lærerindernes almindelige dannelse og for deres arbeidsdygtighed.
Dette blir imidlertid alene muligt gjennem en forsamling, hvortil ude
lukkende lærerinder har adgang. Netop den ovenfor nævnte förenings
historie bekræfter denne paastand. Ingenlunde benegter jeg de store
fortjenester, som denne förening har erhvervet sig af det høiere pige
skolevæsen, men jeg negter bestemt, at lærerindernes virksomhed ved
de ojfentlige høiere pigeskoler er bleven fremmet ved den. Før 1872
var det lettere for den stræbsomme lærerinde at finde anvendelse i de
høiere klasser end nu er tilfældet. Man vil dertil svare mig. at disse
skolers høiere maal fordrer akademisk dannede lærere; men da man
negter os høiere dannelsesanstalter, da man videre nærer liden tillid til
lærerindens ad autodidaktisk vei vundne dannelse, kommer vi til at bevæge
os i hin bekjendte kreds, hvor der ingen udgang findes. Man kan
imidlertid ikke fortænke kvinder, der vil fremskridt, i, at de med an
spændelse af hele sin viljekraft søger denne udgang. Vi føler os saa
meget mere forpligtede dertil, som vi holder lærerindens indflydelse paa
de opvoksende piger for aldeles nødvendig og er overbeviste om, at
hendes virksomhed ikke kan undværes, navnlig paa de øverste trin i
skolen. Hr. direktør Sch. frygter, at det feelles arbeide for det høiere
pigeskolevæsen kunde komme til at lide, — og han vilde have ret,
dersom der kunde være tale om et fælles arbeide. Men aldrig har en
kvinde havt den ringeste indflydelse paa föreningens beslutninger;
350 Nylændfe, 15de iiovbr. i890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
