Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 1ste december - Typerne (mere om fru Marholms artikler i «Samtiden»)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fru M. ikke havt saa let for at finde sin „genesis til En Hanske“; nu
kjendte vi den før, ligesaa godt som hun.
Hun liker ikke Svava. Det var nok ikke saa alvorlig ment, naar
hun før med stikleri til de af filistermoralen forkrøblede kvinder pegte
paa „den frie, stolte personlighed, som er sin egen lov“, friheden skal
nok bare være frihed under visse betingelser. Det er en voldsom, fraa
dende uviljens strøm, hun lar fosse ud over den typiske skikkelse,
Bjørnson har stillet i hendes vei, og det er frygtelige beskyldninger,
hun anfører mod hende. Tænk! hun har alvorlige interesser, hun er
begavet, hun faar altid bedste karakter (ved hjælp af anførselstegn
gjøres disse forbrydelser end mere graverende), det insinueres, at hun
har gaat paa skole, hun læser, og hun tar sig af forladte børn. Hun
er ogsaa undertiden nødt til at høre paa sladder, og det gjør hende
ondt. Heller ikke kan hun kaste paa dør en mand, som paatvinger
hende ugjendrivelige beviser for, at den, hun elsker, har opført sig som
en slyngel. Endvidere holder hun af sin far, saadan som han er, og
hun har det tilfælles med oprigtige og godtroende mennesker, at hun
ser mindst klart i sine nærmeste forhold, her forældrenes.
Men naar fru M laster Bjørnson, som bekjender sig til arvelighed,
for at han har brugt en filisterdatter til materiale for reformer, saa
husker hun ikke, hvad der staar i bogen, for der staar, at Svava slæg
ter paa sin bedstemor, som man skjønner har generet sin svigerson
betydeligt.
Forresten — hvor mener forf. at man skal søge de individer, hvis
forskjellige aands- og karaktersider tilsidst for digterens øje danner
typen? Vi bor jo alle i huse og ordnede kommuner, vi stryger jo ikke
langs landeveien og tænder op ild i skogene. Usikkert ogsaa om
menneskene paa den maade blev interessantere. Rinaldo Rinaldini er
for længe siden gaat af mode.
„Det er under begeistringen for en folkesanitær tanke“, siger fru M.,
Bjørnson har skrevet dette drama, „i hvilket han hos den kvindelige
natur supponerer en slig afsky for den mand som — 28 aar gammel
ikke er „ren“, at hun ikke kan røre ved ham, efter at hun har erfaret
det. Var afskyen ægte og sprungen ud af naturgrunden, saa havde
hun heller ikke kunnet taale hans tilnærmelse, før hun erfarede det;
antipathien havde virket ganske umiddelbar og spontan". Det er i
sandhed en forbausende slutning og af reneste naturalistisk art. Det
naturlige instinkt skulde funktionere helt ud som forstand og følelse, og
naar det ikke gjør det, saa er der ingenting iveien, og hr. Alf er i sin
gode ret, naar han „moralsk krænket, med stiv nakke og indtrukne
albuer" trækker sig entrustet tilbage.
Fru M. mener, at der föreligger beviser for „den kvindelige ’intelli
genses uforbederlige middelmaadighed". Isaafald er det jo ikke at
Nylsénde, Iste decbr. 1890. 355
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
