Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 1ste december - Om husmødres forhold til tjenestepigespørsmaalet, foredrag holdt i N. K. F. (fru Olaug Løken)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der har i senere tid været mange inserater i aviser baade fra hus
mødre og tjenestepiger. I mange af disse har man søgt at paavise,
at husmødre har ligesaa stor grund til klage som pigerne, for det første,
fordi der gives saa mange daarlige piger, dernæst fordi husmødrene
kanske i virkeligheden har det endda mere anstrengende. De skal jo
tænke paa alt og bestemme alt. De skal faa de smaa pengemidler til
at strække til; de skal opdrage børnene og ofte passe dem seiv; de
skal, naar manden kommer hjem, ha ryddet alt ubehageligt tilside og
modta ham med et venligt ansigt. De har desuden — som der stod
iet blad — paa sin part alle barselsengene En piges stilling er sam
menlignet hermed mere ansvarsfri og mere sorgfri.
Men saa er der den store forskjel, at husmødrene dog er mere sine
egne herrer og er omgit af sine egne og dem, de holder mest af i verden.
Desuden er de i regelen kommet fra gode hjem og har faat en om
hyggelig opdragelse. Pigerne derimod kommer ofte fra yderst fattige,
daarlige hjem, hvor forældrene kanske har maattet være borte den
største del af dagen, og børnene har maattet passe sig seiv, fra de var
ganske smaa. Hvor skulde de da kunne faa en god opdragelse? End
sige nogen uddannelse til en gjerning i livet? Men naar de saa faar en
tjeneste hos fremmede — om tjenesten er noksaa god — hos frem
mede blir det dog, og som baade fattig og fremmed maa nok mangen
pige føle sig, naar hun tjener, — ialfald den første tid.
Jeg taler her om regelen; thi det kan naturligvis hænde, at ogsaa
en pige er kommet fra et i alle henseender godt hjem og faar en
tjeneste, hvor hun er fri og frank som mangen en husmor; det kan
ogsaa hænde, at husmødre har havt daarlige hjem og kommer til en
ufrihed og ulykke i ægteskabet, som langt overgaar, hvad en ugift
tjenestepige nogen gang har udstaat. Men dette blir dog sjeldne und
tagelser, som man ikke kan gaa ud fra.
Regelen er, at husmødre har mindre tungt arbeide og er mere sine
egne herrer, har nydt bedre opdragelse og høiere undervisning, — altsaa
har været lykkeligere stillet og er lykkeligere stillet end tjenestepigerne.
Og paa grund af denne væsentlige forskjel i de to parters stilling
før og nu, kan der ikke bli ganske lige parti, naar der er knuder i det
gjensidige forhold.
Der er mange, som paastaar, at det er en husmors egen skyld,
naar hun altid er „uheldig“ — som det kaldes — med sine piger.
Jeg tror, at det ialfald ofte er saa, om end ikke bestandig. Jeg har
seiv været uheldig med piger, men nu, naar jeg ser tilbage paa den
tid, maa jeg tilstaa, at havde jeg seiv vist mere taalmodighed, ven
lighed og tillid, saa vilde pigerne ogsaa ha opført sig paa en langt
bedre maade, — ja kanske blet bra og flinke piger. Og jeg har ikke
bare fra mig seiv erfaringer. Jeg har kjendt husmødre, som bestandig
Nylænde, iste decbr. 1890. 359
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
