Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 1ste december - Om husmødres forhold til tjenestepigespørsmaalet, foredrag holdt i N. K. F. (fru Olaug Løken)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
færdige er kl. 10, — den tid de for sin helbreds skyld burde gaa til
sengs. Senere end kl. 7 burde man aldrig spise i hverdagslag. Dette
arrangement vilde ogsaa for os seiv ha store fordele baade i henseende
til hygge og sundhed tror jeg.
Sæt at tjenestepigerne virkelig gjorde streik med forlangende —
f. eks. 8 timers arbeidsdag. De begynder sin dag kl. 6, eller lad os
si 7; herfrå er 5 timer til kl. 12; — kl. 3 altsaa skulde de da være
helt fri. Dette vilde nok være for storartet. Men f. eks. 12 timers
arbeidsdag, høres rimeligere. Fra 7 morgen til 7 aften! — Men for at
faa denne store reform indført, maatte man rigtignok „indrette sig“
ganske anderledes „praktisk“ i husholdningerne! Enten maatte man
da spise hovedmaaltidet kl. 6 eller før, og saa intet mere den dag.
Eller man maatte spise middag f. eks. kl. 4, og saa til aftens nøie sig
med skaarne smørrebrød eller hvedebrød til en kop the, som fruen fik
tillave inde paa hollandsk og russisk vis. Kunde hun da ogsaa paa
hollandsk og tildels ogsaa paa dansk vis vaske og tørre the
kopperne, mens hun passiarer med sin mand eller sine gjæster, saa var
vi kommet langt paa bedringens vei. Men om saa store reformer ikke
kan ventes indført med én gang, saa kan de komme lidt efter lidt, og
til en begyndelse foreslaar jeg tidlig aftensmad, f. eks. kl. 7. Pigens
arbeidsdag blir da omkring 13-—14 timer, fraregnet et par timer om
eftermiddagen, som hun i enkelte huse vilde faa for sig seiv.
Jeg kan her ikke la være at minde om, hvad C. W. skriver i
„Nylænde“ om tjenerforholde i Amerika: „Et gjennemgaaende træk ei
det, at mænd og gutter der i det hele taget trænger liden opvartning
og maa hjælpe sig seiv. Ved bordet ydes hjælpen i fællesskab. Man
den i et hus paatager sig ofte om vinteren at holde ovne og kaminer
med kul og ved. Han er ofte først oppe om morgenen og en ameri
kansk gentleman siger, at ingen tjeneste, han kan gjøre for sin hustru
og sine børn, ligger under hans værdighed at udføre“.
Hvis mænd og gutter her i landet var lige saa hjælpsomme, vilde
det bli betydelig bedre for tjenestepigerne, end det er. En mand hos
os — han kan ofte være en stor, stærk mand og ha tid nok, han blir
dog rolig liggende i sin seng, indtil et væsen af „det svage kjøn“ har
indfundet sig paa hans værelse, lagt i ovnen, hentet hans støvler og
klær og bragt dem pudsede og børstede tilbage. Da staar han op.
At især unge gutter, endog sønner af demokratiske forældre, oplæres
til en saadan aristokratisk blødagtighed, har ofte forundret mig. Kan
man vente, at saadanne unge herrer ikke blir dovne, fordringsfulde og
indbildske? Nylig hørte jeg derimod om en familie, en embedsmand
paa landet, hvor alle gutterne, fra det de kunde klare sig seiv, var
blevet oplært til aldrig at bede pigerne om hjælp til sig seiv, men
tvertimod, om søndagen og ellers, naar pigerne skulde faa fri, at hjælpe
362 Nylænde, iste decbr. 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
