Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 1ste januar - For skole og hjem - Husstel (—e—) - Om anskuelses-undervisningen (A. R.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et af to er en reel „Rasmus" at foretrække for en „blid drage". Det
vil sige, Rasmus i den grad, at manden blir en dot, er jo utækkeligt
naturligvis, skjønt svært fristende, nåar mændene er af den dumsnille
race. Som den gamle historie: „Tak Pettersen skal ikke have mere
pølse", nåar ægteparret var i selskab, og konen syntes, manden havde
spist, hvad han behøvede Vi ynder hverken Rasmusser eller blide
drager, ligesom vi synes, dottede mandfolk er en vederstyggelighed.
Vi kvindesagskvinder har selvfølgelig fuldt aabent øie for betyd
ningen af et velordnet husstel, og vi glæder os oprigtig over, baade
skolekjøkkenet- og kjøkkenskoler. Har en kvinde valgt husmoder
stillingen, skal hun gjøre sit bedste for at fylde den helt. Men vi
mener ogsaa, at vi bør passe os for at gaa op i det huslige i den
grad, at vi rent mister interessen for udenverdenen og tidens bevægelser.
Disse fire væggene gjør mangen en gammel før tiden. Vi maa leve
som mennesker og ikke som østers. Den, som skal opdrage barna,
maa fremfor nogen følge med sin tid. Ellers er vi „gamle idioter",
før vi ved ord af det. Vi maa kunne følge vore barn, saa de trygt
kan snakke ud til os om alt muligt, sikre paa at finde forstaaelse. Vi
maa i det hele taget afse meget mere til barna. Vi maa derfor bestræbe
os for at gjøre husstellet saa letvindt som muligt. Vær tryg, norsk
husstel blir altid tungvindt nok alligevel. Men tungvindt er ikke det
samme som grundigt, og letvindt ikke ensbetydende med slurvet, som
„antipoderne" tror. Vi kvindesagskvinder maa her, som paa andre
feiter, gaa i spidsen for at indføre en letvindtere og mere økonomisk
husførsel. Skjønt vi har nok vore fordomme nogen hver af os ogsaa
desværre. Det er rart med det, men det er ikke saa fort gjort at faa
alt dette gamle ud af kroppen sin.
Om anskuelsesundervisningen har der, som bekjendt, været
talt og skrevet overmaade meget Og, gaar man omkring i
skolerne i de forskjellige lande, Ander man den snart sagt
overalt; den er et naturligt led i barnets undervisning og opdragelse.
Om stoffet og maaden eller metoden for denne barnets første
undervisning har der imidlertid været afvigende meninger. Mere og
mere synes man dog nu at komme til det resultat, at naturen seiv
her anviser baade stof og fremgangsmaade, d. v. s. man gjor
ingen kunstige tilstelninger, men orienterer ligefrem barnet i dets egen
kreds, hjemmet og dettes nærmeste omgivelse, klargjør, udvider og
beriger derved dets førestillingsverden. Hvor naturlig og ligefrem man
tager tingen, fremgaar af nedenstaaende bemærkninger af seminar-
Om anskuelsesundervisningen.
Nylænde, iste januar 1891.
—e—
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
