Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15de januar - For skole og hjem - Uldtrøier (—e—)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skjorter og stoppeskjørt. Deres nederdel er saa grundig udrustet med
klær, at den gladelig kan reise tit Sibirien, om det er, medens över
delen burde bo i de varme lande. Men da man ikke kan dele sig i
to, er det fornuftigst at klæ hele legemet efter samme klimat. Det er
ganske rigtigt at holde maven varm, men det er mindst ligesaa vig
tigt, at brystet er godt tildækket. Enhver, som ved, at lungerne ligger
i brystet og ikke i maven, bør forståa det Der er ingen grund til at
begunstige maven fremfor brystet i den grad. Men, som sagt, det er
jo noksaa sjeldent nutildags at træffe folk, som ikke gaar med uldtrøie.
28
Ogsaa blandt smaabarna blir det mere og mere brugeligt, skjønt
der altid er en del, som „holder igjen" af mødre og gamle, gamle
huslæger. „Man skal ikke forvænne barna", siger de i sin uransage
lige visdom. „Man bør vente uldtrøie, til det blir nødvendigt.
Det er saa godt at have noget at tåge til senere". Med andre ord:
Man skal vente med at kaste brønden igjen, til barnet er druknet.
Nåar den lille har havt et par bronchiter eller en lungebetændelse, er
det tidsnok at tænke paa uldtrøie. „I min barndom", som det heder,
„da var der aldrig tale om slig forvænning, vi gik saamæn udringede
og kortarmede seiv midt paa vinteren, og jeg ser ikke, vi har havt
noget men af det. Vi kjendte ikke til bronchit og slige ting dengang".
Herlige tider! Ja, kan det paavises, at det er uldtrøierne, som er
skyld i bronchiten nutildags, saa væk med dem. Men det er vel saa
at forståa, at der var bronchit nok i gamle dage ogsaa, men at lægerne
kanske ikke satte noget navn paa sygdommen og ikke var saa for
sigtige med den som nu. Det er som med kardialgien, der efter ældre
folks sigende heller ikke existerede i deres ungdom. „Vi havde nok
noget, som vi kaldte brystkrampe, men kardialgi hørte vi da aldrig
om. Det er af den nye tids opflndelser". Ak tænk om vi kunde leve
bagover, hvad?
Nåar det lille nyfødte barn kommer ud af moderens liv, hvor det
har havt det saa godt og varmt, maa man sætte varme, bløde klær
paa det, for at overgangen ikke skal blive altfor følelig. De er saa
vare saanne smaa menneskebarn. Hvilket plag er da naturligere at
sætte inderst paa kroppen paa dem end en uldtrøie istedetfor en skjorte
af bomuld eller endnu værre lin, som enkelte fine, rige folk holder
paa endnu. Lin er forresten gaat svært af brug, endog til lagener.
„Selv dronningen bruger nu kun fine bomuldslagener", gjorde de nylig
opmærksom paa i en butik. Ja, nåar naa fint skind kan taale et saa
plebeiisk stof, kan da vi andre med rolig samvittighed være det
bekjendt Oventil har gjerne smaabarn bar skjorte og trøie af bom
uld, nederdelen er derimod dækket af et utal af plag, bleie, rev, list,
og et gammelt sjal. Maven maa fremfor alt holdes varm. Og denne
mavedyrkelsen, den sidder i en til langt op i aarene. Det er forresten
Nylænde, 15de januar 1891.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
