Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 1ste marts - For skole og hjem - Læreres kardinalfeil (foredrag af fru Ragna Nielsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
feil med haardhed eller endogsaa med en slags skadefryd, han har
det som moren, der nok seiv kan tale om sine boms feil og er nodt
til at tale om dem, men blir bedrøvet og irriteret, hvis andre omtaler
dem med kulde og hjerteløshed.
Den lærer altsaa, som har den store kardinalfeil, ham lar vi ude
af betragtning han burde siet ikke ha lov til at være lærer. Men
vi andre, som trods vore mange feil og mangler tør si om os seiv, at
vi der har det ene fornødne, vi kan tale sammen om de mange feil
greb, vi kan ha gjort os skyldige i og prøve paa at rette feilene.
Den kanon*), som skal lægges til grund tor diskussionen i aften,
indeholder, som De ser, ikke mindre end 80 teses. Det var da menin
gen, at enhver skulde drage frem den eller de teses, hvorved han
havde noget særligt at bemærke. Jeg agter at gjøre begyndeisen ved
at nævne dem, som jeg er særlig enig eller uenig i. Jeg begynder da
med tesis 1. Den lyder saa:
» Gaa aldrig til en time uden förberedelse«. Det er ord, som unge
lærere burde lægge sig paa hjerte. Har man ikke stoffet fuldstændig
i sin magt, saa er det umuligt at gi god undervisning. Lad os tænke
os f ex. en geografitime. Den unge lærer kommer ind til en flok
børn, som han kanske ikke kjender navnene paa engang. De er op
lagte til alt undtagen til at lære geografi. Han maa ha øjnene fæstet
paa klassen, men han maa ogsaa holde øje med det kort, som hænger
bag ham, om det blir benyttet paa rette maade. De to ting kunde
være nok. Men nu ved han dertil ikke, hvad der staar i den lærebog,
børnene benytter, han ved ikke, hvad de er pligtige til at aflægge regn
skab for, kanske han ogsaa mærker, at han havde trængt til at op
friske fakta, og saa maa han skotte ned i bogen, som ligger ved siden
af ham. Er det noget under, at resultatet af timen er utilfredshed med
sig seiv, utilfredshed med eleverne og formodentlig en streng kritik
over den skole, der holder en saa slet disciplin?
Tesis 6 lyder: »Forbereder du dig til ?wget, som eleverne skal
lære udenad (f. ex. ordsprog, katekisme, vise, digt), saa lær det seiv
udenadpaa forhaand, eller frisk det op i din hukommelsen. Der op
ponerer jeg. Hvis en elev altsaa fandt paa at lære halvdelen at Terje
Viken udenad, saa skulde jeg være pligtig til ogsaa at gjøre det.
Skulde den regel gjennemføres, kunde man aldrig tillade det, som dog
er saa nyttigt for ældre elever, at la dem vælge digte seiv, hvorved
man netop opnaar, hvad der for undervisningen i norsk er saa over
maade vigtigt, nemlig at faa dem til at læse pag. egen haand. Saa
tesis 6 stryger jeg for min del over.
*) Tillæg til en reiseberetning af P
. Voss, Kristiania, A, W. Brøggers trykkeri,
Faaes hos Alb, Cammermeyer,
Nylænde, iste marts .189 r.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
