Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 1ste marts - For skole og hjem - Læreres kardinalfeil (foredrag af fru Ragna Nielsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13. »Dit første ord være ikke: Hvad har I til idag? Hvor
stoppede vi sidst ? Hvor langt kom vi forrige gang? Det niaajo du
seiv ha bedst greie paa«. Ja, jeg har saa ofte hørt lærere tale om,
hvor galt det var at begynde en time med det spørgsmaal, men jeg
vover at forsvare det ligevel. Der er tilfælde, hvor man er ligefrem
nodt til det. Læser en lærer f. ex. engelsk grammatik med 5te og 6te
middelklasse foruden med en gymnasieklasse, kan det godt hænde, at
alle 3 klasser er omtrent paa samme punkt i syntaxen. Hvorledes
skal en lærer da kunne hugse, hvilken klasse netop er kommen til den
og den paragraf? og hvad upædagogisk er der egentlig i, at han er
kjender, at han ikke hugser det og spør sig for?
15. »Sørg altid for, at eleverne taler hørlig og tydelig, og forvis
dig i tvilstilfælde om, at taleren er forstaaet ogsaa i den borteste ende
af værelset*. Der vil jeg si, at det er besynderligt, hvor mange lærere
der er, som nok soger at gjennemføre dette hos eleverne, medens de
er aldeles blinde eller rettere sagt døve for sin egen maade at tale paa.
Jeg har hørt indigneret klage af lærere over, at eleverne ikke vilde tale
tydelig, og seiv harde talt saaledes, at man ikke kunde høre dem 2
eller 3 pulte borte.
30. -»Er paa et spørgsmaal fra jlere gutter git enten intet svar
eller galt svar, og saa først et ret, kan du godt gjenta eller la gjenta
det rette. Men ellers bør du ikke gjenta noget rigtigt svar; du skal
ikke si: Ret! eller Godt! eller Vel! eller Ja! eller Selvfølgelig! eller
sligt. Vær ikke ræd for det Ulle opJiold, som fremkommer før næste
spørgsmaal: det maa jo overveies, og overveielse tar tidt. Det var
gyldne ord. Nåar lærere vidste, hvor eleverne blir kjed af, at deres
ord altid blir gjentat. Hør f. ex , hvorledes det kan gaa til ien historie
time. „Naar blev Martin Luther født?" siger læreren. Eleven: ~1483."
Læreren: ~Rigtigt Martin Luther blev født i 1483. Hvor blev
Luther født?" Eleven: ~Eisleben." Læreren: ~Rigtigt Luther blev
født i Eisleben 1483.’ Nåar vi tæller efter, finder vi, at eleven har sagt
2 ord, læreren 23. Hvis undervisningen altid og stadig foregaar paa
den maade, er det da noget under, at nåar eleverne gaar ud af skolen,
har de ikke lært at lukke munden op, men lærerne har faaet præste
syge? Mange lærere siger, at det er aldeles nødvendigt dette, at gjenta
elevernes svar, for paa den maade at indprente fakta i deres hukom
melse. Det viser efter min mening en besynderlig mangel paa pæda
gogisk takt, at de ikke skjønner, de udretter akkurat det modsatte af
det, de stræber efter. Eleven vænner sig til at la lærerens ordflom gaa
aldeles uænset forbi hans øren og hører bare efter, nåar spørgsmaalet
kommer og notabene, er rettet til ham seiv.
40. »Sid ikke i klassen, men staa«. Det var en haard regel.
Nåar en lærer underviser 7—B timer om dagen, saa synes jeg, han
Nylænde, iste marts 1891. 77
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
