Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 15de marts - Fredrika Bremer (efter »Dagny«)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gud. Men hvor hun saa hen, fandt hun bare uretfærdighed, fortrykthed
og lidelse, en som hun syntes formaalsløs lidelse. Hun bestormede
himlen med bønner om at hæve forbandelsen, hun vilde seiv gribe ind
for at lindre, men alt forgjæves, og hun fortvilede om Gud og
hans kjærlighed og ønskede bare at faa dø.
Kvindernes skjæbne i almindelighed og hendes egen i særdeleshed
syntes hende forfærdelig. Hun saa handlekraft og mod lyse frem i
mændenes blikke, hørte dem give tanker og følelser luft, men vidste
sig seiv dømt til taushed, „til intet liv." Hun følte, hun var født med
stærke vinger, men kjendte med den bitreste smerte, at de var stæk
kede og troede, at de altid maatte blive det.
Med saaret stolthed saa hun, hvorledes kvindernes værdighed og
frihed nedtrampedes ; hun foragtede af hele sin sjæl dem, som betjente
sig af ydre magt for at fortrykke væsener, som havde kunnet staa
ved siden af, otte høiere end sine fortrykkere; hun græt, nåar hun
tænkte paa alle de rige anlæg, den rene vilje og den store dygtighed,
som hos hende seiv og hos tusen gange tusen andre kvinder „mug
nede bort" i uvirksomhed.
Hun saa daglig exempel paa fattige, uselvstændige, magtløse kvin
der, som holdt paa at opgive sig seiv, nåar de maatte opgive haabet
om at vinde sig en mand. Hun saa dem blive skive for mænds
spot og kvinders medlidenhed og stemples med øgenavnet „gamle
jomfruer."
Fredrika led usigelig med disse stakkarer og følte sig ofte ligesaa
ulykkelig og forfeilet i sin tilværelse som de. Hun forsøgte med pennen
at bringe rede i sine tanker om dette og mange andre emner, men
hendes sjæl var kaotisk, og hendes opdragelse havde ikke givet hende
nogen virkelig frugtbar kundskab, ingen forudsætninger til at lære at
kjende sig seiv og formaalet med sin tilværelse.
Et par fredelige aar tilbragte i ensomhed med søstrene paa Årsta
gjorde hende dog lidt efter lidt roligere. Hun søgte at glemme taagen,
som kvælte hendes tankeliv, og hengav sig udelukkende til sit varme
kjærlighedsrige hjertes indgivelser. Hun følte sig nyttig og undertiden
lykkelig; „ti," siger hun, „sjelden forløb nogen dag, uden at jeg havde
anledning til at lindre smerte eller skabe lidt glæde. Jeg havde
desuden frihed, denne livs- og sundhedsdrik, og dråk den med land
luften i fulde drag."
Nylænde, 15de marts i891.
(Forts.).
83
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
