Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 15de marts - Tidens tegn (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
ind
I en indledning fortæller frk. Hansteen, at hun sendte disse artikler
til „Samtiden", men at de blev negtet optagelse der. I den anled-
) Strindberg,
Altsaa, hvorfra kjender Strindberg kvindenaturen?
dette ukjendte dyb, som endnu ikke har aabenbaret sig?
Fru M. er uforvarende kommet til at nævne den kjends
gjerning, at seiv Henrik Ibsen, den store digter med den
divinatoriske evne, seiv han har maattet lytte til Camilla
Collett for at faa et indblik i kvindenaturen, og faa en anelse
om dens mishandling under trældomsaaget.
Efter at den svenske digter*) har forsøgt, dybere og
dybere, at trænge „ind i kvindens natur hin natur, som
fører sit forborgne liv under opdragelse, afretning og mis
danning, og som driver sine skud op i de intimeste livs
forhold, og kun i dem desto mer lærte han hos kvinden
at kjende det grufulde, det uforstaaelige, medusaen".
Se, det var dog et hvilepunkt. Begyndeisen til visdom
er at erkjende, at man intet ved.
Vi har et ord, som heder døgn. Dette omfatter baade
dag og nat, lys og mørke. Vi har ogsaa et ord, som heder
kjærlighed. Paa denne vor klode indgaar under dette navn
det lave i sin skrækkeligste skikkelse ved siden af det høje
i sin deiligste skikkelse. Ola Hansson sætter ordet to gange
som overskrift over sin artikel. Om det er i følelsen heraf,
skat jeg ikke kunne sige.
Det förekommer mig, at han ikke rigtig formaar at
gjøre „ skilsmisse imellem lyset og mørket".
Som afsluttende hvilepunkt vil jeg hidsætte fru M.s
slutningsbemærkning, efter at hun har omtalt Strindbergs
anstrengelser for at udgrunde kvindenaturen.
„Paa den vei, han har gaat, ligger opgaverne for den
kommende literatur, som i en af sine grene maa være
psykologisk. Og denne literatur kommer til at forme de
mennesker, der skal behandle kvindespørsmaalet".
Her tinder vi atter et glimt af dagslys. Det gjør godt
at se denne indirekte tilstaaelse af den tyske forfatterinde
om, at hun seiv ikke har behandlet kvindespørsmaalet".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
