Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 15de marts - En kvindelig præst (red.) - Adolf Diesterwegs religiøse anskuelser (A. H.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kirkelige handlinger uden at trættes. Jeg har enkelte søndage maattet
reise flere mil og præke i tre og fire forskjellige byer ; flere søndage
har jeg havt to prækener, søndagsskole, en altergang og en begravelse.
88
Jeg var den første kvinde, som blev ordineret i Ny-England. Jeg
er den første kvindelige præst, som har faaet opfordring til at holde
bøn i mænds lovgivende forsamling, med andre ord, jeg forrettede som
præst i Connecticut senat og reprænsentanters hus flere gange i 1870 og
1872. Ved min søns ordination var det mig, som læste velsignelsen,
og jeg forrettede ved min datters brudevielse.
Det menneske jeg skylder størst tak for, at jeg blev mig mit kald
bevidst, er præsten Olympia Brown, som har øvet saa vidtstrakt ind
flydelse og bragt saamange kvinder til at folge sit exempel.
Ofte, efter jeg har udført de kirkelige handlinger, har jeg spurgt
mig seiv: Hvorfor skal jeg nu ikke have lov til at stemme? Jeg har
faaet mig tilkjendt geistlig magt og værdighed af mit lands love, hvor
for skal saa ikke jeg ligesaavel som mine mandlige kollegaer have ret
til at stemme paa dem, der skal give lovene baade for folket og dets
lærere? Især har jeg følt savnet, nåar moralske spørsmaal har været
oppe. Jeg haaber, at fremtidens kvindelige præster ogsaa vil faa se
denne uretfærdighed hævet.
Adolf Diesterwegs navn har i aaret 1890 gjenlydt overalt inden
den store tyske lærerverden. Hans 100-aarige fødselsdag den 29de
oktober feiredes i næsten alle tyske byer og i østerrig med. Med tak
nemmelighed har den tyske lærerstand dvælet ved den mands minde,
der kanske mere end nogen anden pædagog har virket for at hæve
den tyske folkeskole og dens lærere. Men der er ogsaa dem, der ikke
har kunnet tilgive Diesterweg hans frisind, navnlig paa det religiøse
omraade. Som han i sin levetid var gjenstand for den mest forbitrede
forfølgelse fra ultra-klerikalt hold, saa er der ogsaa nu fra den samme
leir kastet stænk paa hans minde, idet hans religiøse anskuelser beteg
nes som vanvittige og fordærvelige saavel for den enkelte som for den
Adolf Diesterwegs religiøse anskuelser.
Nylænde, 15de marts 1891.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
