Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 15de marts - Adolf Diesterwegs religiøse anskuelser (A. H.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hele stat. Navnlig er der i anledning af den festtale dr. Fr. Dittes
østerrigs Diesterweg holdt i Berlin ved det store tyske lærermøde
i mai, fremkommet de haardeste beskyldninger mod Diesterweg i en
mængde evangeliske og katholske tidsskrifter.
For at give læserne anledning til seiv at dømme om beskaffen
heden af disse beskyldninger skal vi her efter en artikel af Wilhelm
Kreitz: Diesterweg und der Religionsunterricht Pædagogium 1890
h. 2 anføre en del af D.s egne udtalelser om religion og religions
undervisning :
„Religion er hjertets opløftelse til Gud, længsel efter Gud, liv i
Gud. Religiøse følelser er de dybeste, men ogsaa den menneskelige
sjæls Meste, er det indre livs rod, men ogsaa dets blomst, er forkla
ring og paa samme tid bevis for menneskets menneskelig-guddomme
lige natur, der hæver sig over det syn- og følbare. Frit ud af sig seiv
maa derfor hvis de skal være sande, rene og lykkebringende
disse sjælens indre pulsslag udvikle sig; sjælens sande religiøsitet taa
ler intet mindre end mekanisme og tvang.
Menneskets religiøsitet har sin rod i gemyttet og som sand dan
nelse overhovedet aldrig er en færdig, lavet ting, maa religiøsitet altid
frisk og levende have sit udspring fra hjertet eller den existerer
siet ikke. At søge den i bekjendelsen af døde bogstaver er en at de
største vildfarelser, hvortil menneskene har ladet sig forlede.
Efter min opfatning staar det enkelte menneskes religiøse og sæde
lige dannelse, hvis den er sand, i fuldstændig harmoni med dets hele
øvrige dannelse ; den religiøse overbevisning er i sin sandhed og natur
lige udvikling resultatet af menneskets hele dannelse, dets opdragelse
og erfaring. Hvis ikke er den usand, paaheftet, foresnakket, opkon
strueret, og der vil mellem et menneskes „tro" og hans øvrige „ over
bevisning" om kontrasten mellem denne og hans liv ikke at tale
findes en klart fremtrædende modsigelse. Religionen er ikke sand
for ham. Det er den nemlig kun under den anførte betingelse, altsaa
nåar den er individuel og subjektiv, nåar hvert menneske har sin egen
religion, hvad der ogsaa efter den biografiske literaturs vidnesbyrd altid
har været og vil blive tilfældet hos virkelig, det vil sige, inderlig
religiøse mennesker. Religionen er udelukkende menneskets egen eien
dom. En kan lige saa lidet tro som tænke for en anden, enhver har
sin egen religion, eller han har en fremmed, der gjør ham til slave,
degraderer ham til træl".
„Denne sande religion helliger menneskets indre; den helliger hans
stræben efter at virke i et ædelt kald. Den gjør ikke mennesket frem
med for livet, men begeistrer ham til praktisk dygtighed. Den lærer,
der roser sig af Kristus og ikke fra Kristus henter begeistring til arbei-
Om den kristelige religion udtaler Diesterweg bl. a. :
Nylænde, 15de marts 1891. 89
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
