Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 15de marts - Adolf Diesterwegs religiøse anskuelser (A. H.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de for ædle formaal, som ikke føler sig ansporet til samvittighedsfuld
opfyldelse af alle sine kaldspligter, ikke føler sig drevet til at arbeide
paa sig seiv og paa at komme i et bedre forhold til menneskene,
han har ikke Kristi aand."
90
Men kristendom er for Diesterweg ikke det samme som kirkelig
hed. Og med hensyn paa de forskjellige konfessioner udtaler han:
„Som religion tør intet opfattes, der kan fjerne menneskene fra
hverandre. Religion er det baand, der kjærlig forener den enkelte med
Gud, med menneskeheden og med den hele skabning".
Han advarer tillige mod at tillægge troesbekjendelserne gud
dommelig autoritet:
»Religionens kjerne, som troesbekjendelsen udtaler, faar gjennem
denne karakteren af stabilitet, den blir uforanderlig og dermed farlig
for den udviklingsproces, der evig finder sted i den menneskelige
tænkning, og som ligesaa lidt kan stanses ved forholdsregler, edikter
og befalinger som jordens bevægelse, den kommer, seiv om dens ind
hold fuldkommen tilfredsstiller de mest oplyste i samtiden, tidligere eller
senere i konflikt med den fremadskridende kultur. Den, der vil undgaa
en saadan konflikt, tør ikke opstille nogen troesbekjendelse, i det
mindste tør han ikke tillægge den guddommelig autoritet, men maa
erklære den for kun en foreløbig afslutning, der ikke tør hemme en
fortsat friere udvikling, men ud af hvilken en ny evolution maa begynde,
den man, som al udvikling, ikke vil undlade at hilse med glæde".
Diesterweg er overbevist om, at kristendommen ikke af enhver for
langer den samme bekjendelse, langt mindre den samme form for
bekjendelsen. Han siger:
„Den, der vil paatvinge alle mennesker den samme bekjendelse er
en afgudstjener, en farisæer. Man kan ikke tro, hvad man vil, følgelig
skal man heller ikke tro, hvad man ikke tror. Den, der foresætter sig
at tro dette eller hint, har allerede ophørt at tro. Urene bevæggrunde
kan forlede til ydre bekjendelse af troen I sit hjerte tror man kun,
hvad man virkelig holder for sandt. Det oprigtige menneske folger
sin overbevisning."
Saavel af religiøse som pædagogiske grunde er Diesterweg en
bestemt modstander af den konfessionelle religionsundervisning:
„Modsætningen mellem kristen og jøde, katholik og protestant maa
holdes borte fra barnets bevidsthed. Eller vil I i barnesjælen indplante
splidens aand, had og fanatisme, hvad ingen senere undervisning vil
kunne udrydde? Børnenes afsondring efter forældrenes konfessioner er
utilladelig; thi det afføder som det har sit udspring i kasteaand for
ikke at sige fiendskab og had 4r intet andet end partikularisme.
og splid,"
„Skolen er ligesaa lidet konfessionel som professionel".
Nylænde, 15de marts 1891.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
