Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 1ste april - Kvindehadere (red.) - Mandfolkehad og fruentimmerforagt (Ragna Nielsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er det begrebet „gentleman" har udbredt sig over jorden. Et vanskeligt
begreb at begribe, ikke sandt? Garborg gjør kort proces med begri
belsen og kommer istedet uforvarende til at sætte ,,hensynsløsheden"
ind i mandsidealet. Havde vi gjort os skyldige i en saadan skrivfeil
saa kunde man med rette anklage os for mandsforagt. For herregud,
om nu Nietzsche har profeteret, og den ene smaagut efter den anden
sætter sporenstregs afsted fra Darwin og ind paa de aandelige vær
diers bestemmelse, saa faar vi da ikke rent glemme al vor erfaring:
at mod hensynsløshedens ideal stræber bare tølpere, idioter og vanvittige.
Tilsidst siger Garborg: „Johannes i „Einsame Menschen" er mig
en sand Adam; hvad han trænger er en, som er hans lige (nåar kvin
den synes, hun trænger en, som er hendes lige, betegner Garborg det
som bestræbelser for at femninisere manden) han maa have en Eva,
„som han kan tale med". Det er hvad der i al evighed er mandens
drøm osv."
Se, se, det var meget, naadens sol skinner ! Men saa fordringsfuld
er kvinden blevet, saa græsselig er kvindesagskvinden, at det gamle
paradis ikke længer lokker hende, for der er kundskabstræets forbudne
frugt, og der er mandinden, og der er den gamle Adam.
Arne Garborg har ikke fantasi til at tænke sig andet end den
gamle genesis, men det har vi: En ny skabelsens orden og en ny
Herrens have, hvor ordet kommer til at lyde: Det er godt at menne
sket, kvinden, er alene indtil den nye mands skabelse er fuld
bragt. Men af vort ribben (femininiseret) skabes han ikke, for den
skabning af ribbenet gik det daarlig med.
Er der noget, vi kvindesagskvinder blir opøvet i, saa er det taal
modighed. Blandt de mange beskyldninger, som vi stadig maa finde
os i om igjen og om igjen at fralægge os, er den for „mandfolkehad".
„Jeg skulde nok holde „Nylænde", siger en dame, ,,naar den bare ikke
var saa fuld af had til manden". „Men, kjære frue", siger vi, snille
og sagtmodige, „hvad er det i ,,Nylænde", som aander mandfolkehad?"
„Aa, altsammen", svarer hun, „der er næsten ikke en artikel, uden den
Mandfolkehad og fruentimmerforagt
Nylænde, iste april 1891. 99
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
