Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 1ste april - Mandfolkehad og fruentimmerforagt (Ragna Nielsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og desuden er jo ,,manden" ikke alene dem, som anser sig seiv
som de øverste og faktisk ogsaa har magten over os andre, ,,manden"
er ogsaa de mange, mange millioner, som ligesaavel som kvinderne
lider under magthavernes mangel paa retfærdighedsfølelse hvorfor
skulde vi hade vore lidelsesfæller?
Jeg havde læst en roman af Strindberg. Jeg havde følt den til
børlige pine over de kvindelige karakterers slethed, grundet over og
med ydmyghed erkjendt det faktum, at ~kvinnan endast är en inter
mediär form mellan mannen och barnet, hvilket framgår af foster
historien, där mannen under ett stadium är kvinna, men kvinnan aldrig
man". (Hvor det maa være ydmygende for Strindberg at tænke paa,
at han virkelig paa et stadium af sin tilværelse har været kvinde).
Jeg havde beundret denne konsekvens hos Strindberg, som driver ham
til gjennem foragten for kvinderne ogsaa at foragte alt i skabningen,
seiv om det er af mandkjøn, som ikke har formaaet at hæve sig til
den øverste plads. Der blir da igjen som gjenstand for vor beundring
ham, manden, den intelligente, den store aand, Nietzsches ~blonde
herre", som altid uvilkaarlig minder mig om Antikristen, det for
nemste kjendemærke, det rasende aandelige hovmod, har han ialfald.
Saa satte jeg mig til at læse Garborgs sidste artikel om Hauptmann.
Han kommer der med en parentes om kvindesagen, noksaa skjødesløst
tænkt og skrevet. Hvorfor skulde ogsaa en Garborg behøve at sætte
sig nøie ind i en saadan ubetydelig ting, som hvad kvindesagskvin
derne mener og vil. Lad dem faa, hvad de skriger paa, siger Garborg
godmodig fra sin mandlige høide, ,,en mand kan jo virkelig kun
da føle sig overlegen, nåar konkurrencen er fri". „Ja", siger han,
~siden kvinden ikke som indianerne eller australnegrene kan udryddes,
er vi jo næsten nødte til at anstille civilisationsforsøg med hende,
aldenstund vi seiv agter at leve et civiliseret liv". Senere siger han
rigtignok, at mandens specialitet er at være raa, men at det er kvin
derne, som vil ha ,,vikingernes ætlinger", pene, fromme, hustamme og
fornuftige", ,,det kvindelige ideal begyndte at fortrænge mandsidealet,
daads og forvovenheds idealet, energiens og hensynsløshedens ideal".
(Garborg oplyser ikke om, hvorledes han skal kunne „leve et civiliseret
liv", hvis hensynsløshedens ideal seirer). ,,Strindberg vil udtrykkelig
ha kvinden opdraget til sit hverv", siger Garborg, „til mor altsaa
og hustru. Der behøves ikke mer. Er en kvinde saaledes opdraget,
at hun kan udtylde stillingen som hustru og mor, da har him ogsaa
den udviklmg, hun seiv menneskelig behøver11. Nu mener naturligvis
Garborg med at kunne udfylde stillingen lidt mere end enhver spids-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
