Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 1ste april - En kvinderøst (anmeldt af M. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
dog gammel nok til at vide, at ikke hele verden er en balsal, hun ved
det, og hun ved det ikke, for hvad gjør det hende? Det korrekte, som
hun dyrker, fordi det nærmest tiltaler hendes stolthed og hendes skjøn
hedssans, tilfredsstiller hende ikke, tvertimod, det næsten kjeder
hende ihjel. Hun længes efter livets store festsal med højere
skjønhed, intensere glæde, hun fritter ud den mand, hvis ior
trolighed hun har tilvendt sig, intet tyder paa, at han seiv har
lagt noget forskjønnende slør over sine bedrifter, men hun ser ham
kun saaledes som hun vil se ham, ,,hed og freidig" med ,,vinløv i haaret",
i det livsnydelsens moment, som vi her i vor tarvelige jordiske tilværelse
ikke magter at fastholde i sin renhed. Aldrig har Kjøbenhavneriet
vist sig flauere, end nåar det har drevef gjøn med dette ord. Ibsen vidste,
hvad han gjorde, nåar han la denne formel i Heddas mund, hun med
den exotiske skjønhedsfølelse, det kloge hode og den hvilende tænke
evne. Hedda forklarer sig aldrig nøiere, ligesaa lidt som hun siger et
tomt ord. Men denne virkelighed, som hun i den naiveste tankeløshed
og det dristigste hovmod har set bort fra, og som hun endnu prøver
paa at fornegte, drager sine konsekvenser om hende som et net, og
derfor staar hun ogsaa fra første stund som den tragiske skikkelse og
tillige, viljestærk og ansvarslös som hun er, som sprængstoffet midt i
det jevne, godslige hverdagsliv, vi skjønner, at nåar Jørgen Tesman
under bryllupsreisens ubekvemmeligheder har sukket efter sine morgen
sko, da har general Gablers pistoler alt blinket for hendes øine.
Tante Julie forstaar alle, ligesom man mener at kjende en roman,
nåar man har læst slutningen. Man kan jo ogsaa bli kjed af den gamle
historie. Ibsen rører heller ikke ved den. Men man kommer ikke til
verden som en „tante Julie". Thea Elvsted er ikke ganske saa klar.
Forfatterinden har kanske ogsaa her truffet det rette, nåar hun stiller
hende sammen med Solveig. Fremstillingen paa vor scene af denne
rolle var kun forvildende, der mangled saavel dybde og sikkerhed i
opfatningen som finhed i udførelsen. Og Løvborgs replik: „Er hun
ikke deilig at sidde og se paa"? lød parodisk. Den store tykke straa
matte paa hodet var ikke let at svie af og skulde ikke vække nogens
misundelse. Ibsen siger udtrykkelig, at fru Elvsted skal være ikke
moderne, men smagfuldt klædt. Hvorfor ikke lølge denne anvisning?
Det er nok en temmelig almindelig mening, at Hedda Gabler ingen
virkelighed har. Hun skal ikke være god nok. De, der har den
mening, bør læse det, En kvinderøst skriver. Og saa tænke vel efter,
om de ikke har set en uddanset baldame gifte sig med en mand for
stillingens skyld og siden vise misfornøielse, nåar den ikke svarer til
forventningen ; om de ikke har set siet humør ytre sig i smaa ond
skabsfuldheder; om de aldrig har set gifte koner i utaalmodighed sætte
sig op imod naturens orden; heller ikke er det udenfor al erfaring, at
Nylænde, iste april 1891
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
