Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15de april - Fredrika Bremer (slutning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saaledes udkom i 1853 og 54 „Hemmen i Nya Världen". De tre
drøie bind paa tilsammen 1500 sider indeholder vistnok det meste og
bedste, som paa svensk sprog er sagt om visse sider af livet og de
sociale forhold i De forenede stater. De blev ogsaa i Sverige læst med
den største interesse. Man lod sig ikke forstyrre synderlig af de nye
sider af kvindens liv, som her aabenbarede sig, heller ikke af arbeidet
for hendes frigjørelse ved siden af slavernes. Ti i gamle Sverige fand
tes ikke noget slags slaveri, mente man, og den dobbelte friheds
bevægelse paa den anden side af Atlanterhavet havde saaledes, mente
man, for de svenske ingen betydning.
Saaledes vedblev der at være et udmærket forhold mellem Fredrika
Bremer og hendes svenske publikum, paa samme tid som hendes
Amerikabreve i den største del af den civiliserede verden læstes med
den største interesse og sikkerlig i England og Amerika forstodes
bedre end her.
Vi, som gjennem den fortrolige brevvexling med hendes ven, for
staar hvorledes hun lidt efter lidt er modnet til indsigt og overbevisning
om den bitre uret og skade, som kvinden og gjennem hende familie
og samfund har lidt ved, at lov og fordom holder hende tilbage paa
det umyndige barns standpunkt, vi læser mellem linjerne af en stor
del af Amerikabrevene, hvorledes hun forskede og undersøgte og lærte
af alt, som kunde pege paa kvindens rette udvikling og rette plads, og
hvorledes hun gjemte alt dette i sit hjerte for engang at frembære det
i de svenske kvinders navn.
Det første aar efter sin hjemkomst var hun altfor optaget til umid
delbart at kunne virke for sin yndlingsidé. Indirekte gjorde hun dog
meget, dels ved sin omfattende beretning om Amerikareisen og dels
ved sin kraftige virksomhed inden det sociale liv. Saaledes var hun
den første til sammen med nogle venner at søge at erholde ret til at
besøge strafanstalterne for kvinder for at virke for fangernes forbedring,
og da koleraen 1853 herjede Stockholm, dannede Fredrika Bremer den
Fredrika Bremer.
fryiæncle, 15de aprii 1891.
(Slutning).
121
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
